369. Erling Ejdesgaard (Presentation)

Tak. Et af de temaer, vi har snakket mest om i Nordisk Råd i de sidste år, er transport. Vi har gang på gang talt for at få Nordisk Ministerråd til at oprette et ministerråd for transport. Når Nordisk Ministerråd ikke er i stand til at foretage de investeringer i samfærdsel, som de nordiske indbyggere ønsker, må Nordisk Råd og Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden gøre det. 

Vi har fremlagt udvalgsforslaget om at styrke og forenkle transportmulighederne i Norden både for at forbedre indbyggernes hverdag og for at udvikle mulighederne for at rejse mellem vore lande. At udvikle den kollektive trafik er den eneste måde, vi kan muliggøre transport for masserne på, som er bæredygtig for klimaet. Det skal være enkelt og smidigt at rejse mellem de nordiske lande. At indføre et nordisk interrailkort, som det er foreslået, vil styrke mulighederne for at udvikle en bæredygtig lokal turisme i vor region.

Når vi snakker om infrastruktur, lyder det som noget, som er fjernt fra almindelige menneskers hverdag, men det er faktisk noget, som angår de fleste af vore indbyggere. At investere i transport og at nedbryde grænsehindringer er en konkret måde at skabe nordisk nytte på – noget, som er kernen i vores nordisk samarbejde. Tak.

Information

Speech number
369
Speech type
Indlæg
External speaker
Erling Ejdesgaard
Speaker role
Nordisk Grøn Venstre
Speech statuses
Waiting for transcription
Date