Ragnheiður Elín Árnadóttir (Hovedindlæg)

Information

Typ
Huvudinlägg
Tal nummer
340
Speaker role
industri- og handelsminister
Datum

Kære nordiske venner. Jeg har også fået æren af at indlede punktet om det nye handlingsprogram for energisamarbejdet, som skal implementeres næste år under det islandske formandskab. I vores nye handlingsprogram tager vi udgangspunkt i, at vores samarbejde skal føre til forbedringer for alle de nordiske lande. Det er det, vi kalder nordisk nytte. Det nordiske samarbejde giver os bedre muligheder for at imødegå fælles udfordringer i Europa og globalt ved at lære af hinandens erfaringer og få mulighed for at handle ens. Både i Europa og på globalt plan er der behov for et stærkt nordisk energisamarbejde, som bidrager til at skabe øget konkurrenceevne, mere indflydelse til forbrugerne og et klimaneutralt samfund.

Handlingsprogrammet indeholder, hvad som er vigtigt for os at samarbejde om på nordisk niveau: Det nordiske elmarked, energieffektiviseringer, vedvarende energi og energiforskning. Disse områder har også tidligere været kernen i det nordiske energisamarbejde, og de afspejler klima- og energipolitiske målsætninger, som findes på både nationalt og internationalt niveau.

Men det nye handlingsprogram indeholder også en del emner, som strækker sig over flere områder, for eksempel energirelaterede transportspørgsmål. For de nordiske lande og ikke mindst for os på Island, som har sat vores lid til vedvarende energi, udgør transport den største udfordring, når det kommer til at mindske energiforbrugets påvirkning af miljøet. Jeg er derfor meget tilfreds med, at vi styrker samarbejdet på dette område.

Et andet tværgående spørgsmål i handlingsprogrammet er bedre energisystemer i tyndt befolkede områder. Der findes geografiske områder i Norden, som ikke er tilsluttet centrale forsyningsnet og derfor har særlige udfordringer med hensyn til energiforsyningen. Det er vigtigt, at disse udfordringer integreres i alle sagsområder i det nordiske energisamarbejde.

Handlingsprogrammet kan ses som en fælles ramme for os i Norden og også i forhold til møder i det europæiske samarbejde og andre internationale fora. Vi har ofte, men ikke altid, fælles interesser, og vores positioner og udtalelser bliver stærkere og vinder lettere gehør, hvis vi agerer i fællesskab. Vi bør stræbe mod et proaktivt nordisk samarbejde i det internationale klimarelaterede energisamarbejde. Norden er en foregangsregion i omstillingen til et bæredygtigt energisystem, og vi kan spille en rolle ved at sprede det gode eksempel og vise vej.

Forskellige spørgsmål har forskellig karakter. Det er naturligt at have et langsigtet samarbejde om det fælles nordiske e-mærke.

Forskning i eksempelvis elmarkedet og lagring er et andet område, hvor vi kan opnå bedre resultater, når vi samarbejder. I andre spørgsmål betyder vores samarbejde, at vi kan lære af hinandens erfaringer og blive bedre til at løse udfordringer i vores egne lande. Forudsætningerne for energipolitikken ændrer sig hele tiden, og der kan komme nye spørgsmål, som vi må samarbejde om i fremtiden. Men et fælles handlingsprogram er det udgangspunkt, som danner rammen for vores samarbejde i det nærmeste år.

Lige præcis det, at forudsætningerne for energipolitikken ændrer sig, er også en vigtig grund til, at handlingsprogrammet ser ud, som det gør. Beskrivelsen af vores fremtidige samarbejde er delvis generelt formuleret, selv om jeg vil påpege, at der også findes konkrete eksempler på, hvad der skal gøres.

De nordiske energiministre vil have et langsigtet program, men også muligheden for, at det nordiske energisamarbejde skal kunne imødekomme aktuelle spørgsmål, når de opstår. Derfor må man have en tekst, der giver en vis fleksibilitet.

Vi har allerede modtaget nogle konkrete synspunkter om handlingsprogrammet, og foreløbig vil jeg sige følgende:

For det første er jeg bevidst om, at handlingsprogrammet er kommet sent til Nordisk Råd. At udarbejde et nyt handlingsprogram er en kompliceret og iterativ proces, hvor landenes prioriteringer løbende skal sammenstilles. Arbejdet kræver en konstant forankring hos fageksperter og gentagne afstemninger på politisk niveau i de enkelte lande. Jeg kan kun beklage, at det har taget længere tid end planlagt.

Når det kommer til de nordiske, baltiske elmarkeder og konsekvenserne af den planlagte nedlæggelse af kernekraft i Tyskland, må jeg konstatere, at der findes mange forskellige fænomener, der kan påvirke den fremtidige udvikling på elmarkedet.

I det nordiske samarbejde på elområdet tages der hensyn til samtlige af disse fænomener, hvoraf nedlæggelse af tysk kernekraft blot er et.

I forhold til konflikter mellem vedvarende energikilder og andre samfunds- og miljøværdier er det et spørgsmål, som meget vel passer inden for handlingsprogrammets ramme.

Igen vil jeg til slut sige, at jeg håber, at vi alle kan støtte op om det fremlagte handlingsprogram for det nordiske energipolitiske samarbejde for de næste fire år. Tak.