Knud Kristiansen (Hovedindlæg)

Hr. præsident. Tak for muligheden for at diskutere samarbejdet med Nordisk Råds medlemmer. Når Nordisk Råd har valgt temaet ”mulighed for et tættere og øget nordisk samarbejde fremover”, viser det mig to ting: Det viser for det første, at det er en af Nordisk Råds vigtigste opgaver at sætte en dagsorden for det nordiske samarbejde. For det andet siger dette dagsordenspunkt noget om rådets forventninger til os som regeringsledere.

Spørgsmålet er så, om jeres forventninger er de rigtige, og hvordan vores muligheder for at imødekomme dem er.

I det daglige indgår vi fra Selvstyrets side i en stor del af både det politiske samarbejde på ministerrådsniveau og det faglige og videnskabelige samarbejde, som foregår i ministerrådets navn. Vi har opnået gode politiske resultater på en række områder, og jeg har med interesse noteret mig, at også et af rådets udvalg har fundet inspiration hjemme hos os til løsninger på konkrete problemer inden for det sociale område.

Men vi må jo også være ærlige og sige, at der er områder, hvor vi ikke deltager med den intensitet, som vi selv kunne ønske. Det er ikke mangel på interesse for nordisk samarbejde og nordiske løsninger. Det er et udtryk for, at der er meget andet internationalt samarbejde, som også skal udføres, og mængden af ressourcer er jo ikke ubegrænset, tværtimod. Det er også sparetider i vores budget. Vores økonomi er i disse år under stærkt pres på grund af den økonomiske omstillingsproces, vi skal igennem i vores land.

Men selv under de forhold, jeg her har nævnt, er det nordiske samarbejde vigtigt for Selvstyret. Som det blev sagt i åbningstalen i vores parlament i september, er det nordiske samarbejde en vigtig del af vores udenrigspolitik, og det er det først og fremmest, fordi det bringer os i direkte politisk dialog med vores nordiske samarbejdspartnere.

Vi har også deltaget i ministerrådets beslutning om en modernisering af arbejdet i forlængelse af samarbejdsministrenes visionserklæring fra februar 2014. Vi kan helt tilslutte os de ambitioner, der ligger i denne erklæring, og vi er parate til at deltage i dens opfølgning.

Øget nordisk samarbejde kan også ske på andre områder end i regi af det formelle nordiske samarbejde. Det danske formandskab for Nordisk Ministerråd har i år skabt en dialog med arbejdsmarkedets parter om løsning af en række grænsehindringsproblemer. Det er blevet positivt modtaget, og det vil sikkert føre til et øget samarbejde mellem disse organisationer, således at de vil kunne bidrage til et øget regeringssamarbejde på dette område.

I det videre arbejde kan der efter vores opfattelse være grund til at se på, om vi f.eks. i ministerrådet har de strukturer, som passer til de samarbejdstemaer, der prioriteres. Jeg vil godt rejse et spørgsmål på et konkret område: En sektor, som vi i Grønland satser meget på fra politisk side, er turismen. Som vi ser det nordiske samarbejde i dag, har turismen ikke den politiske bevågenhed, som vi mener den bør have. Vi kan finde den i et hjørne af erhvervsministrenes samarbejde eller i formandskabsprojektet ”Nordisk turisme og Kina”. Samtidig kan det også blive et element i den nordiske brandingsatsning, som sættes i gang næste år. Men indsatsen er spredt og er ikke gjort til genstand for en samlet politisk drøftelse.

Et andet område er informationsteknologi. Med vores geografi i Grønland er udviklingen og anvendelsen af it-teknologi en nødvendighed, hvis en række servicefunktioner, som bygdesamfundene har krav på at få opretholdt, skal fastholdes. Der har været nordisk samarbejde på it-forskningsområdet og ikke mindst på telemedicinområdet. Men nogen samlet politisk drøftelse af vores fælles muligheder på dette område i nordisk regi har der ikke været på det seneste.

På områderne, jeg her har nævnt, ser vi muligheder for både et tættere og øget samarbejde i de kommende år.

Vi ser således gode muligheder for det nordiske samarbejde, men den reformproces, der er sat i gang i ministerrådet, løser ikke problemerne alene. Det vil være for optimistisk at tro, at man kan reformere sig til politisk vilje og nye ressourcer.

Samtidig er det jo også sådan, at når man har indgået et politisk kompromis eller en aftale i en sag, har man givet afkald på selvstændig optræden i det pågældende spørgsmål over for andre. Det betyder jo konkret, at man på nogle områder ikke kan lave så meget nordisk, når man er bundet af aftaler med f.eks. EU.

Men på områder, hvor landene i forvejen ikke har andre bindinger, vil det altid styrke en sag, hvis der er nordisk enighed. Vi ser det konkret i arktiske spørgsmål, hvor nordiske initiativer, som følges op af nordiske ressourcer til sagens forberedelse, fører til gode resultater.

Styrken i vores samarbejde er - som ofte fremhævet - vores fælles referenceramme med demokrati, åbenhed, god regeringsførelse og kort afstand mellem borgere og politikere. Med det som baggrund er vi parate til at gå videre i de fortsatte drøftelser og videreudvikle det nordiske samarbejde. Hvis det viser sig at være velbegrundet at ændre i f.eks. ministerrådsstrukturer, vil vi også se positivt på det.

Tak for ordet.