Høgni Hoydal (Indlæg)

Fru præsident. Denne redegørelse er et resultat af et ønske fra udvalget for et bæredygtigt Norden og det gælder jo den vigtige sag om søfartssikkerhed i Arktis. Som færøsk fiskeriminister behøver jeg næppe forklare plenarforsamlingen, hvor vigtigt det er for Færøerne, for Grønland, for Island, for Norge, for Finland – ja, for alle de nordiske lande – at vi prioriterer denne sag om søfartssikkerhed.

Søfartssikkerheden har været på dagsordenen både i de nordiske parlamenter, her i rådet, i ministerrådet og i de nordiske regeringer. Og det, som denne rapport handler om, er mest det, som er gjort i Nordisk Ministerråd, altså i den forsamling, men redegørelsen indeholder ikke en klar dokumentation af, redegørelse for, hvad de enkelte lande har gjort i Norden. Det forstår jeg at udvalget har ønsket. Derfor har denne redegørelse først og fremmest fokuseret på det projekt, som hedder ArcticWeb, som særlig Danmark, Norge og Grønland deltager i, og som jo er en lang række teknologisk værktøjer og input til lovgivning, som kan styrke søfartssikkerheden i Arktis, og som også skal kortlægge de tiltag, der skal gøres. Det skal også lette de administrative byrder, og det skal ende med oprettelse af en fællesarktisk maritim portal, som alle i fremtiden i princippet kan bruge.

Som sagt er dette en utrolig vigtig sag, og hvis jeg får lidt tid til det, kan jeg over for rådet redegøre lidt for, hvad man har gjort i Færøerne på dette område – og jeg ved, at man jo også har gjort meget i de andre nordiske lande. Færøerne har først og fremmest igennem arbejdet med denne sag om søfartssikkerhed, som egentlig startede i Vestnordisk Råd for mange år siden og siden har fundet vej til Nordisk Råd og Arktisk Råd, som de andre lande underskrevet to aftaler, som har med søfartssikkerhed i Arktis at gøre. Det er for det første aftalen om en eftersøgnings- og redningstjeneste, altså et beredskab, search and rescue, og en samarbejdsaftale om et olieberedskab, Agreement on Cooperation on Marine Oil Pollution Preparedness and Response in the Arctic, som blev udarbejdet i 2013. Dette er to vigtige aftaler, men de skal selvfølgelig følges op af konkrete tiltag.

I Færøerne har vi to aftaler. Vi har en aftale om et beredskab med Island og en med Skotland, altså med Aberdeen, om et beredskab, når ulykken er sket. Vi har også aftaler om beredskab i forhold til muligt olieudslip osv. I Færøerne har vi også investeret i nyt materiel, bl.a. to nye helikoptere, som kan operere i en radius, som går langt uden for Færøerne. Det er et stort fremskridt, når det gælder search and rescue. Og vi arbejder hele tiden på at forbedre vores beredskab til situationer, hvor ulykken er sket.

Men det som vel er det vigtigste, og det er vel det, som udvalget også har forsøgt at fokusere på, er forebyggelse af ulykker, både når det gælder ulykker med skibe og mennesker, men også og ikke mindst ulykker med mulige miljøfarlige udslip. Der kan jeg bare konstatere at vi i hvert fald i Færøerne stadig væk har meget tilbage at gøre, og det tror jeg også at jeg kan sige på vegne af de fleste andre nordiske lande. Derfor kan jeg på vegne af ministerrådet sige, at vi ser frem til en debat om denne sag. Og det, som udvalget ikke har fået svar på, må vi så få udarbejdet svar på i en anden sammenhæng – måske med en mere nøjagtig gennemgang af tiltagene i de enkelte lande. Så dette var redegørelsen om denne sag, og vi ser som sagt frem til, at rådet tager denne sag endnu mere op, og at ministerrådet følger op på det, som udvalget måtte ønske at arbejde videre med i denne sag. Tak.