160. Guðmundur Ingi Guðbrandsson (Huvudinlägg)

Hr. præsident, kære nordiske parlamentarikere og kære gæster. Et år er gået - præcis et år - siden Islands statsminister stod i den finske Riksdag og præsenterede det islandske formandskabs program. Det forgangne år har været endnu et år, der vil gå over i historien som exceptionelt i forhold til store udfordringer, uro og geopolitiske spændinger, klimaforandringer, energi- og inflationskrise og de mest forfærdelige begivenheder, der udspiller sig i flere dele af verden lige nu. Det tætte nordiske samarbejde og fælles værdier samt vores rolle i og relation til omverdenen har vist sig at få større betydning end nogensinde før. 

Dette år har været et år, hvor Nordisk Ministerråd har intensiveret sit arbejde med at øge det nordiske samarbejde med Nordens naboer i vest bl.a. om energi, klima, forskning, kultur, innovation, ligestilling og involvering af børn og unge. En styrkelse af demokratierne og deres modstandskraft i vores østlige nærområde fortsætter med støtte til og i samarbejde med de baltiske lande, ikke mindst på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine, men også på baggrund af situationen i Belarus. Norden spiller en helt særlig rolle i denne forbindelse. Arbejdet i Nordisk Ministerråd sker eksempelvis gennem de baltiske kontorers arbejde og konkret støtte til initiativer rettet mod civilsamfundet gennem et mobilitetsprogram mellem statslige institutioner i de baltiske lande samt gennem støtte til uafhængige ikkestatslige aktører såsom journalister og ngo'er fra Ukraine og Belarus. 

Vores samlede nordiske internationale tilstedeværelse er vigtig af de samme grunde. Gennem et strategisk og langsigtet samarbejde med de nordiske ambassader i verden bidrager Nordisk Ministerråd til en positiv global udvikling særlig inden for demokrati, grøn omstilling, ligestilling og børns og unges rettigheder. Arbejdet med at løse problemet med grænsehindringer er en kerneopgave i det nordisk samarbejde. Det forgangne års indsats i Nordisk Ministerråd for dette vil I høre mere om i den kommende time. At løse problemet med grænsehindringer er en forudsætning for en integreret og åben region, hvor borgerne trygt og frit kan leve, rejse og studere på tværs af grænserne, og hvor virksomheder kan operere i hele Norden som på ét stort hjemmemarked.

Det islandske formandskab har i det forgangne år også sat fokus på at afdække fredens betydning som et grundlag for menneskerettigheder, velfærd og ligestilling mellem kønnene samt beskyttelse af miljøet og klimaet. For at synliggøre og skabe dialog om fredens betydning har formandskabet taget initiativ til et tættere samarbejde mellem forskerne og de nordiske fredsinstitutter, som bl.a. har resulteret i en 2-dages international fredskonference i Reykjavik, som fandt sted den 10. og 11. oktober.

Kun med et stærkt nordisk samarbejde kan vi skabe resultater og løsninger inden for "Vores vision 2030"'s tre vigtige strategiske prioriteringer. Inden sommeren udkom en statusrapport for "Vores vision 2030", som desværre tydeligt viste, at Norden handler for langsomt på områderne, især i forhold til den grønne omstilling, selv om det var bedre med de to andre. Nordens udledning af drivhusgasser falder for langsomt, og vores forbrug er stadig uholdbart. Fiskebestanden i det nordlige ishav og Barentshavet svinder ind, og flere havområder burde fredes. Som temaet for Nordisk Råds session i år indikerer, er vi enige om, at tempoet skal op for den grønne omstiling. 

Vi er også enige om, at unge i Norden er en høj prioritering, og jeg ser derfor frem til samarbejdsministerens redegørelse om arbejdet for børn og unge.

Til slut vil jeg nævne, at vi samarbejdsministre er utrolig glade og takker for et godt og udbytterigt møde, som vi havde med Ungdommens Nordiske Råd mandag eftermiddag her i Oslo, og også for de mange og gode møder med Nordisk Råds Præsidium og især for godt samarbejde om de nye samarbejdsplaner, som vi nu arbejder videre med. Tak for ordet.