Import af norske lakseyngel til Sverige
Information
Hindringen består i, at den eksisterende lovgivning ikke lader til at tage højde for produktionsforholdene for lukkede laksebrug på land, men hovedsageligt dækker åbne laksebrug ved havet. Lovgivningen beskytter mod spredningen af sygdom og lakselus til Sverige, som er udbredt blandt norske og færøske laks, men tager ikke hensyn til, at laksebrug på land er et lukket og selvforsynende produktionssystem. Denne form for produktionssystem har i modsætning til åbne havbrug en meget lav risiko for spredning af sygdom og lakselus.
Norge har i mange år forsket intensivt på området og anses for at have den bedst- egnede lakseyngel til laksebrug. Ved at forhindre importen af norske lakseyngel til produktion i lukkede brug forringes de svenske producenter konkurrenceevne væsentligt, sådan at de ikke kan konkurrere på lige fod med norske producenter på markedet.
I Bohuslän, hvor fiskeri og forarbejdning af maritime levnedsmidler udgør størstedelen af kommunens erhvervsliv, vil man gerne anlægge et landbaseret fiskebrug. Hvert år importerer Sverige ca. 44.000 tons rensede laks fra Norge. Og ifølge Business Sweden svarer den norske laks, som importeres, forældes og videreeksporteres af Sverige, til en salgsværdi på ca. 20 milliarder. Derfor skønner en virksomhed, at landbaseret fiskebrug som en ny teknik kan vise sig at være en indbringende forretning både for kommunen og svensk erhvervsliv.
Virksomheden sætter sig for at udvikle et lukket, selvforsynende system, hvor restprodukterne fra fisken bl.a. skal anvendes til at drive et biogasanlæg. Energien fra biogasanlægget skal være med til at drive laksbruget som en del af det lukkede system. Det beregnes, at det planlagte laksebrug vil kunne producere ca. 4.000 tons laks om året. For at kunne starte laksebruget, vil virksomheden gerne købe norske lakseyngel, fordi man i Norge gennem intensiv forskning har udvundet en unik genetisk arvemasse, som anses for at være særligt egnede til denne form for fiskebrug. Den svenske lovgivning tillader dog ikke import af norske laks.
I stedet for norsk lakseyngel kunne virksomheden bruge lakseyngel fra svenske ferskvandssøer som kompensation. Dog har denne form for laks ikke den rette arvemasse og egner sig dermed ikke til storstillet produktion i lukkede brug på land.
Det foreslås som løsning på hindringen, at de svenske myndigheder tilpasser lovgivningen, sådan at lukkede laksebrug på land ikke sidestilles med åbne havbrug.