Om Nordisk tjenestemandsudveksling (TJUT)

Tjenestemandsudvekslingen giver statsansatte mulighed for at få kendskab til forvaltningen i et andet nordisk land (lande) end hjemlandet. Udvekslingsstipendierne fordeles, udbetales og gennemføres nationalt. Ansøgere bør derfor henvende sig til de nationale kontaktpersoner.

Det årlige stipendiebeløb fordeles mellem landene samt Færøerne, Grønland og Åland af en gruppe bestående af én kontaktperson fra hvert land samt Færøerne, Grønland og Åland.

To vigtige forudsætninger er, at ansøgeren kan beholde sin løn i perioden, og at han/hun selv søger en udvekslingsplads i et andet nordisk land.

Typisk varer en udvekslingsperiode 1-2 måneder, men perioder på op til 6 måneder forekommer også.

På dette netsted kan du læse om de generelle regler i forbindelse udvekslingsordningen, hvad man kan opnå med den samt en række deltageres og myndigheders erfaringer med den. Af netstedet fremgår også, hvilke nordiske myndigheder man kan henvende sig til for at få yderligere oplysninger om de nationale regler, som supplerer de generelle regler.

Nordisk samarbejde – National udvikling – Nordisk udveksling

Den nordiske udvekslingsordning gør det muligt for ansatte i den offentlige forvaltning, med økonomisk støtte fra Nordisk Ministerråd, at få kendskab til forholdene i de nordiske nabolande ved at arbejde en kortere eller længere periode i en anden nordisk forvaltning.

Ud over at udvikle det nordiske samarbejde, de nordiske offentlige virksomheder og deltagerne selv, er udvekslingsordningen ofte en naturlig fortsættelse i erhvervslivet af den interesse og det engagement for Norden som blev skabt hos deltagerne allerede i skoletiden, i det videre uddannelsesforløb, i det faglige arbejde og i de senere år i praktikantarbejdet via Nordjobb.

Den nordiske udvekslingsordning har i de seneste tre årtier vist sig at fungere som en idéformidler eller impulsgiver i mange af de virksomheder, som har deltaget.

Nordisk Ministerråd bidrager med et stipendium på 13.000 DKK pr. måned i udvekslingsperioden. Desuden godtgør ministerrådet rejseudgifterne til og fra tjenestestedet.

Hvis udvekslingsopholdet varer seks måneder, kan rejseudgifterne for medflyttende familiemedlemmer og transport af nødvendige personlige ejendele også godtgøres. I disse tilfælde kan deltageren og dennes familie også bevilges en besøgsrejse hjem og tilbage.

Deltageren er forpligtet til at indsende en rapport til den relevante myndighed i hjemlandet om sine erfaringer m.m. senest tre måneder efter afslutningen af udvekslingsopholdet.

Hvorfor deltage i den nordiske udvekslingsordning?

I de senere år er der opstået en større bevidsthed om at reformeringen af den offentlige virksomhed ikke blot kan baseres på egne erfaringer, men at udefrakommende impulser er mindst lige så vigtige. Hvis velfærden skal opretholdes og videreudvikles, er der også brug for idéer som er hentet uden for grænserne.

 

Internationale erfaringer er blevet en stadig vigtigere del af arbejdet med at gentænke og forbedre de offentlige forpligtelser.

Som følge af dette har udvekslingsordningen fået en større betydning. Den giver den ansatte mulighed for at opleve beslægtede virksomheder i andre nordiske lande indefra, samt muligheden for at studere og arbejde i praksis med andre problemstillinger i et andet miljø end det hjemlige.

Ligheder og forskelle i de nordiske lande

Det er flere grunde til at de nordiske lande spiller en fremtrædende rolle i den internationale erfaringsudveksling.

Synet på samfundets rolle har udviklet sig parallelt i Norden gennem årtier. I kraft af fælles lovgivning, fælles konventioner og aftaler har de nordiske statsborgere i dag stort set lige ret til sociale ydelser i samtlige lande.

Men de midler som bruges til at give disse ydelser har ikke altid været de samme. Forskellige udgifts- og kvalitetssammenligninger i de senere år peger på ikke uvæsentlige forskelle mellem ensartede virksomheder.

Det gælder eksempelvis personaleindsats pr. præsteret ydelse, højere eller lavere udgifter til arbejdskraft eller andre forskelle i udgifter eller kvalitet.

Norden og det europæiske samarbejde

Takket være medlemskabet af Den Europæiske Union (EU) og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) er mulighederne for at lave sammenlignelige undersøgelser mellem landene blevet større, og samtidig er adgangen til andre løsninger end de traditionelle nordiske også blevet bedre.

Dermed kan det nordiske samarbejde få en ny og betydningsfuld rolle i arbejdet med at overføre det almene europæiske udviklingsarbejde til nordiske forhold.

Den nordiske udvekslingsordning kan på en effektiv måde bidrage til udviklingen af et fælles nordisk syn på det potentiale som idéerne fra det europæiske samarbejde har i Norden.

Via udvekslingsordningen får de enkelte nordiske lande mulighed for at deltage i arbejdet med at gennemføre og tilpasse reglerne for samarbejdet i de andre nordiske lande.

Det gælder naturligvis især EU-direktiver og arbejdet med at overføre dem til de nationale lovgivningsmæssige bestemmelser.

Hvis den udnyttes rigtigt, resulterer udvekslingen i et intensivt studium af de idéer og de erfaringer som diskuteres i det internationale samarbejde i Europa, inden for Nordisk Råd og i de mange erhvervsmæssige og faglige sammenslutninger.

Lær Norden bedre at kende

En anden faktor som giver nye vinkler på behovet for et intensiveret nordisk samarbejde mellem de nordiske myndigheder er åbningen af Norden for andre kulturer i kraft af indvandringen.

Mange af indvandrerne har henvendt sig til de offentlige virksomheder, men de har naturligvis ikke det samme syn på disse eller den følelse for Norden og for det interessefællesskab som er så karakteristisk for de nordiske forvaltninger.

Et nordisk udvekslingsophold kan formidle viden om Norden og det nordiske samarbejde mellem de nordiske myndigheder og få deltageren til at føle sig mere involveret i det nordiske samarbejde.

Vil du vide mere?

Der forekommer visse nationale forskelle i gennemførelsen af de generelle regler.

De landskoordinerende myndigheder har ansvaret de enkelte landes information om virksomheden.

Hvis du vil vide mere, kan du henvende dig til kontaktmyndighederne eller besøge deres eventuelle netsteder om udvekslingsordningen.

 

Danmark: Moderniseringsstyrelsen

Finland: Utbildningsstyrelsen/Opetushallitus

Island: Stjónarráðið

Norge: Difi

Sverige: Universitets- och högskolerådet

Færøerne: Løgmansskrivstovan

Grønland: Grønlands Selvstyre

Åland: Ålands landskapsregering