Grundstrukturerne i det nordiske samarbejde diskuteres

Færøerne ansøgte i et brev til Nordisk Råd i 2016 om at blive fuldgyldigt medlem af Nordisk Råd og om at få fuld adgang til alle nordiske aftaler og konventioner. 

De finske og islandske delegationer i Nordisk Råd foreslog i 2016, at finsk og islandsk skulle være officielle sprog inden for samarbejdet ved siden af de skandinaviske sprog (dansk, norsk og svensk). 

Hvilken rolle kan Færøerne, Grønland og Åland spille i samarbejdet? 

Helsingforsaftalen, som udgør grundlaget for det officielle nordiske samarbejde, stipulerer at de fem nordiske lande er parter i samarbejdet. Kun selvstændige stater kan være medlemmer af Nordisk Råd. Ifølge en tillægsaftale fra 1983 har de selvstyrende områder (Færøerne, Grønland og Åland) ret til at deltage i samarbejdet. I 2007 blev de selvstyrende områders muligheder for at deltage i samarbejdet præciseret og forstærket i Ålandsdokumentet. 

Præsidiet har i sin fremstilling af Færøernes ønske undersøgt, om retningslinjerne i Ålandsdokumentet er blevet fulgt. Man har også undersøgt, hvilke begrænsninger den danske grundlov medfører, når det gælder Færøernes mulighed for at opnå fuldgyldigt medlemskab af en international organisation som Nordisk Råd. 

På baggrund af fremstillingen besluttede Præsidiet, at Færøernes ønske ikke kan godkendes. Det skyldes, at både Helsingforsaftalen i sin nuværende form og den danske grundlov indeholder formuleringer, som gør det umuligt. 

– Jeg vil dog pointere, at Præsidiet virkelig sætter pris på Færøernes ønske om at udvide det nordiske samarbejde. Men det skal ske inden for de nuværende strukturer, understreger Britt Lundberg.

Hun mener også, at det er tilfredsstillende at konstatere, at alle de forstærkende tiltag i Ålandsdokumentet er blevet realiseret. 

Svært spørgsmål om arbejdssprog

Forslaget om at gøre finsk og islandsk til officielle samarbejdssprog inden for samarbejdet blev fremlagt under sessionen i København i 2016. Sagen er blevet førstebehandlet i de nationale delegationer.

I svarene lægges der særlig vægt på demokrati, ligestilling, økonomi, nordisk samhørighed og praktiske løsninger. 

–Vi prøvede at tage hensyn til alle disse aspekter og deres indbyrdes forhold i behandlingen af sprogspørgsmålet, siger Britt Lundberg. Beslutningsforslaget, som var baseret på svarene, blev at de skandinaviske sprog også i fremtiden skal være rådets officielle arbejdssprog. 

– At skulle overgå til engelsk af praktiske årsager ville være et stort tab for samhørigheden, siger præsidenten. Der var enighed om dette i de nationale svar.

Efter en længere diskussion besluttede Præsidiet at udskyde sagen. De finske og islandske delegationer fik dermed mulighed for at udarbejde et nyt og tydeligere forslag til Præsidiets næste møde i september. 

– Det stillede forslag var en forbedring af den nuværende situation, men det ville ikke stille landene lige, konstaterer Sigurður Ingi Jóhannsson, som repræsenterer Island i Præsidiet. Juho Eerola fra Finland er enig.

– En finne og en islænding deltager ikke i det nordiske samarbejde på samme vilkår som en person, hvis modersmål er et af de skandinaviske sprog, siger han. 

Både spørgsmålet om Færøernes position inden for det nordiske samarbejde og om arbejdssprogene bliver endeligt behandlet i forbindelse med sessionen i Helsingfors i år.