Unge danske mænd mistrives oftere end unge danske kvinder

13.06.18 | Nyhed
Menneske på torg
Fotograf
Andrew Gook
Alle er ikke lykkelige i Norden. Lykken er ganske enkelt ulige fordelt, og en stigende andel af befolkningen i Danmark mistrives eller er ulykkelige. Det kan svække sammenhængskraften og bidrage til mere ustabilitet i samfundet. I Danmark er det især unge mænd, der er i farezonen.

De nordiske befolkninger er kendt for at være de lykkeligste i verden, men af en ny analyse, som er udarbejdet af The Happiness Research Institute for Nordisk Ministerråd, fremgår det, at lykken på ingen måde er en selvfølge for alle. Tværtimod er lykken i alle de nordiske lande skævt fordelt. Et gennemsnit for alle aldre viser, at 12,3 procent af indbyggerne i de nordiske lande ikke oplever, at de er lykkelige.

Danmark er ikke et mindre lykkeligt land end resten af Norden, men Danmark adskiller sig fra de andre nordiske lande, ved at en større andel af de unge mænd mistrives. I Danmark mistrives 9,5 procent af de unge mænd, mens det gælder for 6,2 procent af de unge kvinder.

- Det var forventet, at fysiske og psykiske sundhedsforskelle ville have størst betydning for uligheder i trivslen, men jeg blev meget overrasket over, at betydningen var så meget større end for eksempel betydningen af indkomst og arbejde, siger Michael Birkjær, som er analytiker ved The Happiness Research Institute.

Den primære årsag til unge menneskers mistrivsel eller ulykke er psykiske problemer, hvor det overordnede mønster er, at det i højere grad gælder for unge kvinder end unge mænd. Det er også tilfældet i de øvrige nordiske lande, dog med undtagelse af Danmark, hvor de unge mænd dominerer billedet.

En anden gruppe, som ofte mistrives eller er ulykkelig, er de arbejdsløse. Hver tredje ledig i Norden trives ikke. Blandt personer i job gælder dette for hver tiende. Det er især mænd, der oplever mistrivsel, når de er arbejdsløse.

- Vi har et behov for at høre til og at have en værdi for andre. Det viser denne analyse helt tydeligt.

Kasper Tingkjær

Konsekvenser for samfundet

De 12,3 procent af Nordens indbyggere, som ikke er lykkelige, oplever væsentlige menneskelige konsekvenser for dem selv og deres omgivelser. Men menneskers manglende trivsel udgør også en samfundsøkonomisk udfordring på længere sigt. Det drejer sig især om sygefravær, lav produktivitet og et højere forbrug af sundhedstjenester.

Den store gruppe af mennesker, som mistrives og er ulykkelige i de nordiske lande, er også en udfordring for sammenhængskraften i samfundet. Det kan skyldes, at sammenholdet i samfundet ikke bare afhænger af, eller kan måles på, indkomstfordelingen. Den er i høj grad afhængig af, hvordan lykken er fordelt.

 - Vi har et behov for at høre til og at have en værdi for andre. Det viser denne analyse helt tydeligt. I Norden er vores deltagelse i arbejdslivet vigtig for vores selvbillede og vores samhørighed med samfundet. Dette gælder i særlig høj grad for mænd. Det viser denne og andre undersøgelser. De er ikke dovne og ugidelige. Tværtimod. Fremtidens politik skal handle om at sikre nogle gode veje ind i fællesskabet, siger Kasper Tingkjær, som er generalsekretær i DepressionsForeningen.