Niviaq Korneliussen: HOMO sapienne

Niviaq Korneliussen
Photographer
Jørgen Chemnitz
Roman, Milik, 2014

Selve titlen er en neologisme, en slags kvindelig bøjning af homo sapiens – med tryk på homo som i homoseksuel. Romanens fem hovedpersoner er henholdsvis to lesbiske, en bøsse, en biseksuel og en transseksuel.  I bund og grund er det en roman om kærlighed, venskab og familiebånd – her fortalt igennem nogle personer, der ikke lige passer ind i normerne... heller ikke i Grønland!

Fia bryder ud af sit heteroseksuelle forhold og opdager først på det tidspunkt, at hun føler sig tiltrukket af kvinder, især af Sara, som lever i et lesbisk forhold med Ivik, som på sin side har problemer med at udleve sin kærlighed på det fysiske plan. Rundt om dem spiller også Fias bror Inuk og deres fælles veninde Arnaq vigtige roller, inden nogle brikker falder på plads.

Homo Sapienne udkom november 2014. Romanen har allerede vakt stor interesse blandt grønlandsk og danske læsere og fik forrygende modtagelse og flotte anmeldelser i grønlandsk og danske presse. Mange læsere synes, at romanen er fantastisk, spændende og sjov, mens andre synes at ’den er for meget’ og blufærdighedskrænkende fordi den netop handler om lesbiske, bøsser og biseksuelles følelser, som ikke vedkommer andre. Men er det ikke det, en god bog også skal kunne: at røre ved vores indre følelser omkring tabu belagte emner, og røre ved de pirrelige skjulte følelser om seksuel identitet. I Grønlandsk kontekst er Homo Sapienne nyskabende, frisk og modig ungdommelig roman, der beskriver de lidt skæve grønlandske eksistenser, uden at være moraliserende.

HOMO sapienne, er skrevet på grønlandsk og genskrevet på dansk af forfatteren selv.

Homo sapienne er blandt de nominerede til Politikens prestigefyldte litteratur pris 2014.

Niviaq Korneliussen er født i 1990 og opvokset i den sydgrønlandske by Nanortalik. Efter nogle års studier i samfundsvidenskab på universitetet i Nuuk, læser hun nu psykologi på Aarhus Universitet.

Hendes forfatterskab begyndte med en novellekonkurrence for grønlandske unge i 2012. Her var Niviaq Korneliussens vindernovelle San Francisco en af de suverænt bedste og mest stilsikre noveller af de ti, der blev udvalgt og udgivet i antologien Ung i Grønland – ung i Verden.

Forfatteren Mette Moestrup, som mødte Niviaq i forbindelse med novellekonkurrencen, har skrevet romanens forord, og her spår hun: “Hun varsler et længe ventet generationsskifte inden for den grønlandske romankunst, samtidig med at hun bliver en markant stemme i den nye, danske litteratur.”

Contact information