Christian Friis Bach (Svar på replik)

Tak for det. Til Arto Pirttilahti: Rent vand og ren mad er afgørende prioriteter i de globale udviklingsmål, hvor de nordiske lande jo har en hel unik viden og ekspertise, som både bør og kan og forhåbentlig vil komme i spil. Netop på vandområdet er de nordiske lande helt afgørende. Hvis man ser på den virksomhedsklynge, der eksisterer blandt de nordiske lande, står de med en helt afgørende teknologi og viden. Der ser jeg da heldigvis også et stærkt engagement.

En af måderne at gøre det på er en stærkere involvering af virksomhederne i det globale udviklingsarbejde. Der er jo en tendens, vi heldigvis ser – vi ser det især på energiområdet med stærke investeringer og med virksomheder, der engagerer sig og investerer i energieffektivitet og vedvarende energi i selv fjerne lande. De første vindmølleparker er skudt op i Afrika med nordisk engagement. Tilsvarende skal vi på vandområdet få opbygget mekanismer, der for alvor får virksomhederne til at engagere sig globalt. Det handler jo nogle gange om at kunne tage en lille del af risikoen; det handler nogle gange om at kunne stå klar med den ekspertise, som er nødvendig, for at virksomhederne kan få fodfæstne på markeder selv langt herfra. Det handler om, hvordan man bygger ambassader og det nordiske samarbejde op. Det er så ikke et FN-synspunkt, men der ser jeg også muligheder for forbedringer rundtomkring, ved at de nordiske lande måske i højere grad kan gå sammen og dermed tilvejebringe og have en langt stærkere rådgivningsplatform til private virksomheder, som ønsker at engagere sig i at løse problemerne. Den viden, ekspertise og teknologi er der, men kan man fjerne en lille del af risikoen og styrke rådgivningen, så tror jeg, at man kan gøre meget for at få virksomhederne ud i verden. Og der ser jeg da i den grad en mulighed for et stærkere nordisk samarbejde.

Til det om flygtningekonventionen: Det er helt rigtigt, at der er rigtig mange mennesker, der i dag slet ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Man kan også pege på konventionen om migranter og deres familiers rettigheder, som jo desværre, må man sige, er den konvention, der har fået færrest medlemslande til at skrive under og ratificere den; det er en af FN’s mindst undertegnede og ratificerede konvention, og der er ikke et af de store modtagerlande af migrantarbejdere, der har undertegnet de konventioner, der findes om migranters rettigheder. Så det er måske også et sted for et nordisk engagement, med den stærke indsats, man historisk har gjort for at beskytte menneskers rettigheder; at man altså i fællesskab engagerer sig i at se på, hvordan man ikke bare kan styrke flygtninges rettigheder, men også migranters rettigheder og muligheder for at leve et liv i tryghed og beskyttelse.

Da tiden er knap, og da jeg ved, at dagsordenen er presset, vil jeg blot sige tak, fordi jeg på vegne af FN’s generalsekretær måtte møde op. Jeg er her jo på et afbud, men jeg er glad for, at FN’s generalsekretær gav mig mulighed for at deltage. Det har været inspirerende at følge debatten, og jeg vil igen appellere til, at den nordiske vision om et stærkt internationalt samarbejde baseret på rettigheder og fælles regler bevares og styrkes i de kommende år. Tak for ordet.