Sveriges præsidentskab i Nordisk Råd 2019

Jessica Polfjärd & Gunilla Carlsson som nyvalgt pæsident og vicepræsident, Nordisk Råds Session 2018

Jessica Polfjärd & Gunilla Carlsson som nyvalgt pæsident og vicepræsident, Nordisk Råds Session 2018

Fotograf
Sara Johannessen
Norden hver dag – demokrati og folkelig forankring

Det nordiske samarbejde nyder en stærk folkelig opbakning og foregår på alle niveauer hver dag. Vi samarbejder med udgangspunkt i vores fælles historie, kultur og vores fælles værdier. I 2018-2022 fejrer Sveriges riksdag 100-året for demokratiets gennembrud i Sverige. Dermed vil den svenske delegation under sit præsidentskab i Nordisk Råd sætte fokus på demokratiets betydning for vores nordiske landes trivsel. I 2019 holder også Foreningen Norden 100 års jubilæum, og delegationen vil desuden sætte fokus på de nordiske landes unikke samarbejde og fundamentet for det – den brede folkelige forankring. Det nordiske fællesskab udspringer af et netværk af personlige kontakter på tværs af de nordiske grænser. Den nordiske integration og det nordiske samarbejde har tradition for en bred forankring. For eksempel udøver erhvervslivet, fagforbund, politiske partier og ngo'er nordisk samarbejde og er nordisk integrerede.

Den svenske delegations præsidentskabsprogram for 2019 fremhæver betydningen af demokrati i Norden og det brede folkelige samarbejde ved at sætte fokus på aktuelle sager, hvor landenes samarbejde skaber mere, end vi kunne gøre hver for sig. Det resulterer i nordisk nytte. Det handler om at gøre borgernes hverdag lettere, udveksle erfaringer inden for reformer på forskellige samfundsområder, og at de fælles nordiske værdier får gennemslagskraft i internationale sammenhænge.

De nordiske samfund har brug for en bred nordisk offentlighed med fora for fællesnordisk debat om fælles spørgsmål. Det et vigtigt for at garantere den demokratiske forankring af det nordiske samarbejde og den stigende integration.

Den sociale tillid, som præger vores nordiske lande, er et vigtigt element, når det gælder fremme af det politiske engagement og den demokratiske udvikling i samfundet generelt. Demokratiets grundlæggende principper, den almindelige og lige valgret, ligestilling mellem kønnene og offentlighedsprincippet, er delvist opnået gennem medborgerligt engagement og folkelig forankring. Den svenske delegation vil i 2019 i forbindelse med møder, seminarer, temasessioner og endelig sessionen i Stockholm, belyse betydningen af demokratiets indførelse og samtidig den brede folkelige forankring, som skaber inkluderende, deltagende og repræsentativ beslutningstagen på alle niveauer.

For at opnå kontinuitet og relevans i det nordiske samarbejde vil det svenske præsidentskab bygge videre på tidligere præsidentskabsprogrammer og fortsætte med at diskutere dagsaktuelle spørgsmål, som findes på præsidiets og udvalgenes dagsordener, Programmet skal på denne måde rummes af den nuværende virksomhed og give fortsat legitimitet til et aktuelt nordisk samarbejde.

Ligestilling – en forudsætning for demokrati

Demokratiaspektet og vigtigheden af den folkelige forankring

Et af demokratiets grundlæggende principper, som står centralt i det nordiske samarbejde, er ligestilling mellem kønnene. Ligestillede samfund er et nordisk flagskib og en forudsætning for, at den nordiske model er blevet så succesfuld. Men der foregår stadig diskriminering af kvinder i Norden. Derfor skal arbejdet for ligestilling stå højt på den nordiske dagsorden for et holdbart demokrati, som karakteriseres af deltagelse og ligelig indflydelse.

De nordiske lande har haft et godt samarbejde om ligestillingspolitik i over 40 år, og ligestilling er definerende for vores region. Der er dog stadig udfordringer at arbejde med på dette område, eksempelvis kønsopdeling på arbejdsmarkedet, urimelige lønforskelle og vold mod kvinder. Til trods for et mangeårigt arbejde for at opnå økonomisk ligestilling har mænd og kvinder stadig forskellige forudsætninger for blandt andet at komme ind på, blive i og udvikle sig i arbejdslivet. En særlig udfordring er situationen for kvinder, som er født i udlandet. Alle de nordiske lande har lignende udfordringer, når det gælder integration og inkludering. At mindske og modvirke eksklusion i samfundet ved at arbejde for ligestilling kræver langsigtede indsatser på flere områder og af mange aktører på både nationalt, regionalt og lokalt niveau. Arbejdet med ligestilling skal desuden involvere drenge og mænd i sin stræben efter forandringer af sociale normer og stereotyper.

Den svenske delegation vil i 2019 sætte fokus på et mere effektivt nationalt ligestillingsarbejde i de nordiske lande, hvor vi lærer af hinanden og kæmper videre mod eksempelvis lønforskelle, ulige magtforhold og eksklusion for at skabe mulighed for øget inklusion og demokratisk deltagelse.

▶ Hvordan opnås en jævn fordeling af magt og indflydelse (numerisk lighed giver ikke altid en ligelig fordeling)?

▶ Hvad skal de nordiske lande gøre for at fjerne lønforskellene mellem kønnene?

▶ Hvordan kommer flere kvinder, som er født i udlandet, ind på arbejdsmarkedet, hvordan mindskes eksklusion, og hvordan skabes der forudsætninger for øget demokratisk deltagelse?

▶ Hvad kan vi lære af hinanden? Hvordan foregår samspillet mellem politik og det civile samfund? Hvad skal vi gøre for at sikre et ligestillet og demokratisk samfund?

Digitalisering og digital kompetence – nye forudsætninger for demokratiet

Demokratiaspektet og vigtigheden af den folkelige forankring

Digitaliseringen er den mest samfundsomvæltende proces siden industrialiseringen. Udviklingen skaber helt nye forudsætninger, behov og vilkår for individer og samfund, for virksomheder og den offentlige sektor, for arbejdsliv og uddannelse og for civilsamfundet. Den påvirker vækst og bæredygtighed, velfærd og lighed, tryghed og demokrati. Den digitale udvikling har forandret menneskers brug af information og den måde, hvorpå vi kommunikerer med og relaterer til hinanden. Dette vil på sigt påvirke forudsætningerne for deltagelse i samfundet. I et repræsentativt demokrati skal partierne repræsentere borgerne. De nordiske samfund har også i fremtiden brug for en bred nordisk offentlighed med fora for debat mellem nordboere om fælles spørgsmål. Digitaliseringen skaber mulighed for folkelig forankring og styrker båndene mellem politikere og vælgere, hvis den bruges til at diskutere med og inkludere borgerne i løsningen af fælles samfundsproblemer.

De nordiske lande ligger forrest, når det gælder den offentlige sektors digitale systemer. Parallelt hermed udvikles også behandlingssystemet med nye digitale løsninger som eksempelvis eSundhed. Digitalisering er et højaktuelt og prioriteret område for flere af rådets udvalg samt i Nordisk Råds præsidentskabsprogram og Nordisk Ministerråds formandskabsprogram for 2018. Nye digitale forudsætninger på arbejdsmarkedet stiller krav til kompetenceforsyning. For at kunne leve op til de fremtidige behov på arbejdsmarkedet skal borgerne uddannes i digital kompetence, og det kræver digitalt lederskab samt mulighed for livslang læring.

Den svenske delegation ønsker i 2019, at Nordisk Råd fortsætter med at arbejde for, at den øgede digitalisering skal ske på en brugervenlig måde, hvor borgerne er i fokus, og hvor der også tages hensyn til den del af befolkningen, som ikke kan håndtere forskellige digitale systemer. Alle mennesker, kvinder og mænd, piger og drenge, uanset social baggrund, funktionsevne og alder, skal tilbydes forudsætninger for at kunne bruge digital information og tjenester fra det offentlige og deltage ligeværdigt i samfundet.

▶ Hvad skal vi gøre for at sikre borgernes evne til og mulighed for at bidrage til og deltage i det digitale samfund?

▶ Hvordan øges incitamentet for løbende at udvikle den digitale kompetence og de evner, som er nødvendige for at fungere i arbejdslivet og deltage i det digitale samfund?

▶ Hvad kan vi lære af hinanden? Hvordan foregår samspillet mellem politik og det civile samfund? Hvad skal vi gøre for at sikre et demokratisk samfund?

Grænsehindringer

Demokratiaspektet og vigtigheden af den folkelige forankring

Nordisk Råd kan bidrage til at forenkle menneskers hverdag ved at forhindre og løse grænsehindringer. Grænsehindringer handler om praktiske og hverdagsagtige problemer. For at fremme et mere integreret Norden skal vi reducere antallet af hindringer og den mangel på information, som på forskellige måder gør det sværere at flytte, pendle, studere eller drive virksomhed på tværs af grænserne i Norden. Nogle af de tilbagevendende temaer om grænsehindringer handler blandt andet om digital recept, telemedicin, muligheden for at pendle, studere og arbejde i grænseregionerne, forbedrede vilkår i byggebranchen, gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, ligestillede uddannelser og krav om erhvervskompetencer samt at fjerne hindringer for kulturarbejdere.

Den svenske delegation vil i 2019 fortsætte med at prioritere grænsehindringsspørgsmål og modvirke fremkomsten af nye grænsehindringer i forbindelse med ny national lovgivning og implementering af EU-direktiver. Det vil ske gennem forebyggende lovgivningssamarbejde i Norden samt harmoniseringen omkring implementeringen af EU-lovgivning. De nordiske samarbejdsministre besluttede i september 2016 at bestille en rapport, som viser mulighederne for fremtidens nordiske lovgivningssamarbejde med henblik på styrke Nordens integration. I slutrapporten fremhæves blandt andet, at det er vigtigt at lovgivningssamarbejdet er politisk forankret og prioriteret, Nordisk Råd kan spille en rolle ved at prioritere områder, hvor man især bør samarbejde i Norden.

▶ Nordisk Råd følger op på ministerrådets analyse af det nordiske lovgivningsarbejde.

▶ Hvordan kan vi forhindre, at nye grænsehindringer opstår i forbindelse med ny national lovgivning og implementering af EU-direktiver?

▶ Hvad kan vi lære af hinanden? Hvordan foregår samspillet mellem politik og det civile samfund? Hvad skal vi gøre for at sikre et demokratisk samfund?

Klimaet – grænseoverskridende og en forudsætning for demokrati og bæredygtig udvikling

Klimaforandringerne er en af vor tids største udfordringer, og miljøproblemerne er i deres natur grænseoverskridende. Klimaet påvirker fødevaresikkerheden, rent vand, bæredygtig udnyttelse af naturressourcer og økosystemer, menneskelig sikkerhed, ligestilling, sundhed og økonomisk vækst. Nordisk Råd har længe engageret sig i miljø- og klimaspørgsmål og lægger stor vægt på FN's verdensmål og stræber efter, at målene skal være synlige i Nordisk Råds arbejde.

Nordisk Ministerråd gennemførte i 2017-2018 en strategisk analyse af miljøsektoren i Norden for at finde nye muligheder for at påvirke miljø- og klimasamarbejdet mellem landene. Ifølge rapporten er der et stort uudnyttet potentiale for genbrug og genanvendelse af plast. Det foreslås, at de nordiske lande etablerer et forum for at sikre, at plasten er bæredygtig og styrke den cirkulære økonomi. Spørgsmål vedrørende plast har i flere år stået højt på den politiske dagsorden inden for det nordiske samarbejde. Brugen af plast er en dagligdags ting for alle borgere. Brugen af plast kan være det nordiske samarbejdes udgangspunkt for at konkretisere den cirkulære økonomi og dermed mindske brugen af naturressourcer.

En stor andel af den øgede udledning af drivhusgasser i atmosfæren kommer fra den måde, hvorpå vi udvinder, omdanner og anvender fossile brændsler. Alle nordiske lande skal tilpasse transportsektoren, så den bliver fossilfri. I værste fald kan klimaforandringerne medføre en negativ udvikling på andre miljøområder. Klima, transport, luftkvalitet og sundhed hænger sammen.

Den svenske delegation vil i 2019 sætte fokus på opfølgningen af ministerrådets analyse og samtidig støtte den nordiske gennemførelse af 2030-agendaen og Parisaftalen. Endvidere ønsker delegationen, at Nordisk Råd fortsætter sit arbejde med dagligdags miljø- og klimaspørgsmål, såsom reduktion af plastaffald og mikroplast samt styrkelse af den cirkulære økonomi. Det er hverdagsnære spørgsmål, som samtidig er nationale, nordiske, regionale og globale.

▶ Nordisk Råd følger op på ministerrådets rapport om nye påvirkningsmuligheder i miljø- og klimasamarbejdet.

▶ Hvordan skal Norden bidrage med viden og eksempler på en mere bæredygtig verden, og hvordan bør vi samarbejde i Norden for at gennemføre de nye klimamål og 2030-agendaen?

▶ Klima, transport, luftkvalitet og sundhed hænger sammen. Hvad kan rådet gøre for at transportsektoren i de nordiske lande bliver fossilfri?

▶ Hvad kan vi lære af hinanden? Hvordan foregår samspillet mellem politik og det civile samfund? Hvad skal vi gøre for at sikre et demokratisk samfund?