Katrine Rasmussen Kielsen

Jeg har levet blandt ægte fjeldgængere er en ægte grønlandsk historie, baseret på den grønlandske folketro om, at der lever mennesker ude i naturen, skjult for by og bygdesamfund. Ifølge forfatteren er det en sand historie, fortalt af hovedpersonen selv, der i dag lever i et nordisk land med en anden identitet.

I begyndelsen er historien den rene familieidyl. Den yngste datter i familien, Paneeraq, fars øjesten, har, ifølge gammel grønlandsk skik, fået tildelt en dreng til kæreste, som faren har udpeget for hende. Faren driller sin datter med, at hun skal giftes med ham, når hun bliver voksen. Skikken med at tildele en ægtefælle allerede som et barn, er en arv fra den førkristne tid, hvor familiens videreførelse skulle sikres. I de moderne tider, grønlændere lever i, er det blot en gammel og sjov skik, der slutter, når børn bliver voksne. Men jo længere man læser romanen, des mere begynder familieidyllen at krakelere. Den kærlige fars sande jeg kommer frem, når hans døtre bliver unge kvinder. Det er faderens ord, der bestemmer i familien. Sine døtres kærester terroriserer han og jager dem i hemmelighed væk fra bysamfundet. De forsvinder simpelthen hen ved ulykker, når de har været ude at sejle med ham. Som ung pige, bliver Paneeraq forelsket i en ung mand, Larsi, som ikke er den unge mand, Kaali, faderen havde valgt til Paneeraq. Paneeraq vælger at trodse sin far, som tilsyneladende accepterer datterens valg. Lidt efter forsvinder Larsi, mens han er ude på fangst med Paneeraqs far. Eftersøgningen af ham giver intet resultat. Efter et stykke tid begynder der at komme rygter i byen om, at Larsi er blivet set. Han er blevet til en ”qivittoq” – en fjeldgænger. En fjeldgænger er en person, der lever alene ude i naturen. Fjeldgængere kan også få overnaturlige kræfter, når de går i pagt med naturens ånder og kræfter. Så er der jo også Djævelen, der hele tiden forsøger at friste med udødelighed. Paneeraq begynder at lede efter sin kæreste ude i naturen. Pludselig kommer der en kæmperavn med et menneskeansigt, som tager Paneeraq med sine kæmpe kløer og flyver hende væk og ud til de høje fjelde, hvor et qivittoq- samfund lever i skjul. Og det er her, at historien, som ifølge forfatteren er baseret på virkelige hændelser, begynder at tage form for alvor. Romanen er en fortælling om kærlighed mellem unge mennesker i Grønland og deres kamp for at frigøre sig fra en fars tyranni.  

Romanen er skrevet som en lang, uafbrudt mundtlig fortælling. I oversættelsen kan der forekomme sproglige og grammatiske fejl, men historien og handlingen isoleret set, er spændende og giver et særligt indblik i fortællerens oplevelser med livet ude i naturen (uanset om man tror dem eller ej), og disse bidrager samtidigt til nogle spændende debatter i forhold til grønlandsk kultur. Der er nogle fine elementer i bogen, og den berører samtidigt en række forskellige temaer. Bogen rummer spændende passager, farverige beskrivelser og dybe fortællinger. Den grønlandske version har solgt flere end 8.000 eksemplarer, og lydbogen på grønlandsk har været nr. 1 på den danske top-10 bestsellerliste i mere end 2 måneder.