Yahya Hassan
Motivering:
Da Yahya Hassan i 2013 debuterede med digtsamlingen YAHYA HASSAN var det med et brag, der blev hørt langt ud over Danmarks grænser. Den unge ”statsløse palæstinenser med dansk pas” (forfatterens præsentation af sig selv på bogens omslag) talte med en indtrængende og vild poetisk stemme fra et udsat sted, hvorfra der sjældent tales: Fra en opvækst i samfundets periferi, hvor volden i alle dens afskygninger – den systematiske, den tilfældige, den personlige – er dagens orden. Den første bog demonstrerede, at Yahya Hassan er en suveræn behersker af forskellige udsigelsespositioner og de stemmer, der hører til dem. Og at han har ordet – poesien – i sin magt på trods af den magtesløshed, der ellers råder i de miljøer, som befinder sig længst væk fra de herskende klassers idéer om, hvad det gode liv er og bør være.
Og seks år senere udkommer så opfølgeren YAHYA HASSAN 2, der til fulde bekræfter, at Yahya Hassan er en enestående stærk stemme i den nordiske samtidspoesi. Digtene er stadig selvbiografiske, lige på og skånselsløse – både over for læserne og over for det jeg, som taler. Og de er stadig gennemtrængt af den særegne mundtlige rytme, der også var debutsamlingens styrende poetiske princip. Det er simpelthen bydende nødvendigt at læse digtene højt: ”ER DU DIGTER SPØRGER MENIG BETJENT / DU ER KRIMINEL SIGER MENIG BETJENT”. Der er hiphop-lignende ordlege: ”MIT MILJØ ER IKKE VOLDSPARAT / MEN VOLDSDESPERAT”. Der er suveræne billeder: ”SÅ KOM AF VEJEN / OG LØB IKKE UD PÅ MARKERNE / DER MEJETÆRSKES FOR ØJEBLIKKET”. Og midt i den altomfattende voldsdesperathed kan en boblende, overskudsagtig humor pludselig strække sig frem mod læseren: ”INGEN KENDER MIG BEDRE / END MIN EGEN POLITIKREDS”. Perspektivet i den nye bog er mere vidtrækkende end i debutsamlingen. Teksterne knytter den lokale vold sammen med den globale vold. Der er en direkte forbindelse mellem den lokalt erfarede diskrimination og racisme og de faktiske geopolitiske forhold. Der er pludselig ikke langt fra Aarhus til Gaza. YAHYA HASSAN 2 er ikke nogen almindelig bog, og den stryger ikke sine læsere med hårene. Den er et brændende vidnesbyrd. Dens stemme vil høres. Og præcis fordi den taler poesiens sprog, vil den også blive hørt.
Yahya Hassan døde den 29. april 2020 i en alder af 24 år. Han var glad for nomineringen til Nordisk Råds litteraturpris, og han kan blive tildelt prisen posthumt, når vinderen offentliggøres i oktober 2020.