Vandmiljø og bæredygtig ressourceudnyttelse

Ministrene -

Peger på den centrale rolle de nordiske lande har for at sikre et sundt vandmiljø og en bæredygtig udnyttelse af havets og vattendragenes ressourcer.

Tydeliggør det ansvar de nordiske lande, som forgangsregion, har for at sikre fremgang på disse områder i internationale, regionale, nationale og lokale beslutningsprocesser.

Anerkender Nordisk Råds rekommandationer(1) på området.

Løfter strategien for et bæredygtigt Norden frem, som et velegnet og retningsgivende instrument for denne udvikling, og i denne sammenhæng særligt afsnittene om havet, fødevaresikkerhed og fiskeri, fangst og opdræt. Noterer sig kompleksiteten i spørgsmålet om vandmiljø, herunder betydning af havets "klima" og at forurening ikke respekterer grænser og at international involvering er nødvendig og -

Understreger behovet for en målrettet indsats for at skaffe bedre viden om forurening og anden menneskelig påvirkning af de akvatiske ressourcer.

Vil arbejde for en styrkelse af den nordiske hav- og fiskeriforskningsindsats for herigennem at forbedre forståelsen for samspillet mellem havets tilstand og den menneskelige udnyttelse af havet - økosystembetragtning - og derved muliggøre overgang til en mere helhedspræget forvaltning af det marine miljø.

Vil også arbejde for at ressourceudnyttelsen af ferskvand baseres på økosystembetragtning for at sikre en helhedsbaseret forvaltning af elve og søer, og at det nordiske samarbejde om bæredygtig produktion af fisk og skaldyr med videreforædling og markedsudvikling styrkes.

Finder det vigtigt, at man samarbejder nordisk om at analysere fisk og fiskeprodukter for næringsindhold og indhold af miljøfremmede stoffer. Dette kan dokumentere om fisk fra "Nordens hav" er sund og sikker mad og give grundlag for et "early warning " system om forandringer i vandmiljøet. Ministrene anbefaler at fødevaresamarbejdet inddrages i arbejdet.

Understreger behov for styrket indsats for at øge kundskab om dioxin og andre miljøgiftes påvirkning af akvatiske organismer og fødevarer fra disse.

Betoner generelt mærkningsspørgsmål stærkt, hvilket fremgår af konklusionerne fra debatten om sporbarhed og mærkning.

Var enige om, at EU-kommissionens grønbog om den fælles fiskeripolitik rejser en række essentielle spørgsmål om indretning af en fremtidig fiskeriforvaltningspolitik.

Vil tilstræbe, at den nordiske viden og erfaring indenfor fiskeriforvaltning og fiskeriforskning gøres tilgængelig for reformprocessen.

Vil støtte arbejdet med at reducere discard mest muligt, herunder bl.a. i samvirke med aktiviteter under North Atlantic Fisheries Ministers Conference.

Rekommandation 31/1998

• att på tvärsektoriell nivå fortsätta arbetet med att definiera bärkraftigt fiskeri och att utveckla kriterier för certifiering,
• att undersöka möjligheterna att införa en nordisk miljömärkning för fisk, omfattande hela processen från fångst till försäljning,

Rekommandation 23/2000

• att säkra ett nordiskt tvärsektoriellt engagemang för att kommande
  Nordsjökonferenser prioriterar frågeställningen om att reducera föroreningarna till haven
• att på ett tvärsektoriellt plan (fisk, konsument, livsmedel och miljö) dokumentera föroreningstillståndet för att säkra att fisk från Nordens hav är sund och säker mat
• att i relevanta internationella organ verka för utveckling av en mer enhetlig förvaltning av havsområdena med en samlad värdering av alla viktiga påverkande faktorer.
• att verka för utveckling och enhetligt bruk av selektiva fångstredskap.
• att genom medverkan av relevanta sektorer, ex.vis konsument, fiske, skol och ungdom, kultur och information, initiera en informationskampanj om sund och säker mat från Nordens hav.

____

1 Se de aktuelle rekommandationer fra Nordisk Råd vedlagt dette dokument