Unge klimaforbilleder kræver handling

Det fremgår af en ny nordisk undersøgelse i regi af bæredygtighedsprogrammet Generation 2030 i Nordisk Ministerråd, at unge i de nordiske lande brænder efter at ændre livsstil og forbrug for at reducere deres eget og samfundets klimaaftryk.

– Det hele begyndte, da jeg var 11 år. Jeg fik klimaangst, og jeg følte, at det var min pligt at redde verden – en 11 år gammel pige, fortæller Julia Degerth (25) fra Finland. Hun er også et af de 17 ungdomsforbilleder, som er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen.

De mest almindelige bæredygtige tiltag blandt unge er at sortere affald (84 procent), reducere madspild (78 procent), shoppe mindre (64 procent) og undgå brug af engangsplast (60 procent). 

Men de vil så meget mere.

Unge i Norden er villige til at skabe betydelige ændringer i deres eget liv for at gøre en forskel og bidrage til omstillingen til et bæredygtigt samfund.  

83 procent af de adspurgte svarer, at de er meget parate til at handle eller gøre en indsats for en bæredygtig udvikling. Simpelthen fordi de er urolige. 89 procent svarer, at de er meget bekymrede for fremtiden på grund af klima og miljø.

– Jeg tror, at det er svært for de fleste at leve bæredygtigt, fordi det er så normalt at overforbruge og hele tiden købe noget nyt. For mig handler det ikke om at pege fingre eller fordele skyld, men at vise, at det kan være sjovt og inspirerende at leve mere bæredygtigt, siger Tess Waltenburg (26) fra Sverige.

Samtidig viser undersøgelsen, at nordiske unge er frustrerede over, at de nordiske lande er så lidt gearede til et mere bæredygtigt forbrug. 48 procent svarer, at de synes, det er vanskeligt at leve bæredygtigt. Kun 26 procent finder det nemt.

Hovedudfordringen er hverken penge eller information, men adgang til bæredygtige produkter samt mangel på certificeringer, politiske reformer og reguleringer.

– Det er paradoksalt, at politikerne fortsætter med at snakke om klimaforandringerne som vores største udfordring, mens de fortsætter med at gøre det, som forårsager klimakrisen, siger Gaute Eiterjord (23) fra Norge.

Nordiske unge mener, at ansvaret for at handle ligger hos befolkningen, politikerne og erhvervslivet, men de mener, at politikerne og de store globale virksomheder har et særligt ansvar. De er generelt utilfredse med manglen på politisk handling og kræver mere ambitiøse og radikale ændringer nu, viser undersøgelsen.

Nordisk Ministerråd vil blandt andet fremvise resultaterne fra undersøgelsen under FN's High-level Political Forum on Sustainable Development (HLPF) i New York den 16. juli.

– Det er meget inspirerende at se, at de unge viser en sådan vilje til at ændre livsstilen for at gøre vores samfund mere bæredygtigt, og at de stiller tydelige krav til politikerne. Denne analyse giver os en unik indsigt i, hvad de unge tænker og ønsker. Vi vil bruge den aktivt i vores videre arbejde med at implementere FN's Verdensmål i det nordiske samarbejde, siger Anniina Kristinsson seniorrådgiver og programansvarlig for Generation 2030.