Vejen mod et grønnere Norden er udstukket
Ifølge visionen skal Norden blive verdens mest integrerede og bæredygtige region, og Nordisk Ministerråd skal i sit arbejde stræbe efter at opnå et grønt, konkurrencedygtigt og social bæredygtigt Norden.
– Det lyder måske som store ord, men der er tale om en ambitiøs og konkret plan.
Norden skal være en foregangsregion, som bygger på vores fælles værdier og vores evne til at udvikle fælles løsninger, siger Danmarks minister for nordisk samarbejde Flemming Møller Mortensen.
– Vi har i den grad foretaget en tydelig tyngdepunktsforskydning. Budgettet for det grønne område øges med cirka 30 millioner kroner i 2021 og øges yderligere hvert år frem til 2024, siger Flemming Møller Mortensen.
12 mål for samarbejdet
Handlingsplanen er godkendt af de nordiske samarbejdsministre under Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd. For at nå frem til en stærk, fælles platform for arbejdet i de kommende fire år er det forberedende arbejde blevet gennemført i tæt dialog med Nordisk Råd. Civilsamfundet, med særligt fokus på de unge, blev involveret i arbejdet gennem en række dialogmøder.
Handlingsplanen definerer 12 konkrete mål for Nordisk Ministerråds arbejde i strategiperioden. Det drejer sig blandt andet om politiske prioriteringer for at opnå en mere cirkulær og biobaseret økonomi, en bæredygtig og konkurrencedygtig produktion og bæredygtige fødevaresystemer.
Samarbejdet skal fokusere på aktuelle udfordringer
Ministerrådet stræber også efter at involvere de enkelte nordiske borgere i kampen for et mere bæredygtigt forbrug. Der planlægges tiltag, som skal gøre det meget enklere og mere attraktivt for de nordiske forbrugere at prioritere sunde og miljø- og klimavenlige valg.
– Det nordiske samarbejde skal fokusere på de aktuelle udfordringer, siger Færøernes nordiske samarbejdsminister Kaj Leo Holm Johannesen. COVID-19 ramte os i 2020, og vi skal lære af de erfaringer, som det har givet os. Pandemien bliver også et centralt aspekt af vores arbejde i de kommende år, både i sundhedssamarbejdet og på mange andre områder. Vi vil især fokusere på den grønne genrejsning, siger Holm Johannesen. Vi vil også fortsætte drøftelserne om samarbejde i krisesituationer.
Øget samarbejde med civilsamfundet
Ambitionen om at engagere de nordiske indbyggere gennemsyrer planerne for de kommende år. De nordiske samarbejdsministre har godkendt en plan for at styrke inddragelsen af civilsamfundet, som skal iværksættes i løbet af foråret 2021. Nordisk Ministerråd etablerer et civilsamfundsnetværk, som skal støtte dette arbejde, og opretter et system med offentlige høringer, som giver civilsamfundets aktører mulighed for at deltage i planlægningen af kommende projekter og programmer.
Grønlands nordiske samarbejdsminister Steen Lynge understreger at Danmarks, Grønlands og Færøernes fælles formandskab har arbejdet for at sikre en ligestillet og bred folkelig forankring af det nordiske samarbejde.
– Formandskabets mål har været at styrke Norden og bygge videre på initiativer, som muliggør en bæredygtig økonomisk udvikling i Norden. Borgere, erhvervsliv, civilsamfund og ikke mindst de unge skal engageres, siger han.
Det bekræftes af Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehtomäki.
– Ministrene er også blevet enige om tre tværgående perspektiver, som skal påvirke alt arbejde i Nordisk Ministerråd, siger hun. Det drejer sig om bæredygtig udvikling, ligestilling og børnerettigheds- og ungdomsperspektivet.
Intentionen er desuden, at det nordiske samarbejde skal blive mere tværsektorielt end tidligere.
– Vi skal prøve at få alle ud af deres siloer, siger Paula Lehtomäki. Vi moderniserer samarbejdet og gør det samtidig mere effektivt, konkluderer hun.
