Norden skal lære af pandemiperiodens fejltagelser
Listen over samarbejdsproblemer i det forgangne år er lang og indeholder især problemer, der er opstået på grund af, at COVID-19 har ført til lukkede grænser mellem de nordiske lande. Især i grænseregionerne er mange nordiske indbyggere blevet ramt hårdt.
– For at genopbygge tilliden til samarbejdet er der brug for tydelige budskaber fra de nordiske lande, siger Nordisk Råds præsident, Bertel Haarder. I det forgangne år har vi set, at de nordiske regeringer i krisesituationer fokuserer på nationale løsninger og glemmer det nordiske perspektiv. Og det på trods af, at hverken COVID-19, cyberkriminalitet eller klimatrusler kender til landegrænser, konstaterer Bertel Haarder.
Et nordisk beredskabsnetværk
Som et konkret fremtidigt tiltag foreslår Nordisk Råds præsidium, at der oprettes et nordisk beredskabsnetværk. En fællesnordisk satsning på beredskab ville kunne forebygge kommende kriser og fremme en løbende informationsudveksling mellem landene, som til dels har haltet i coronapandemiens første år.
Bertel Haarder påpeger, at Norden har gode forudsætninger for at blive verdensførende inden for forskning, udvikling og produktion af vaccine, medicin og testudstyr.
– Men det forudsætter samarbejde, siger præsidenten med eftertryk. Han understreger samtidig, at Nordisk Råd selvfølgelig respekterer landenes ret til at vise handlekraft og vælge forskellige løsninger i krisesituationer.
For at genopbygge tilliden til samarbejdet er der brug for tydelige budskaber fra de nordiske lande
På baggrund af et forslag fra den konservative gruppe besluttede Nordisk Råds præsidium at bede Nordisk Ministerråd om at udarbejde en fælles nordisk opsummering af coronakrisen i et nordisk perspektiv.
Præsidiet har allerede tidligere besluttet, at erfaringerne fra de nordiske landes håndtering af coronapandemien og de konklusioner, man kan drage af disse, skal være temaet for Nordisk Råds møde med statsministrene i forbindelse med rådets session i København den første uge i november.
