Kan trivselsøkonomi løfte den nordiske velfærdsmodel?
Konceptet trivselsøkonomi bevæger sig væk fra det ensidige fokus på økonomisk vækst. Med tydelige velfærdsmål kan man argumentere for prioriteringer og styre de politiske beslutningsprocesser uden nødvendigvis at være kritisk overfor de økonomiske faktorer i det samlede nationale budget.
Forskning i subjektiv trivsel bekræfter, at vores trivsel ikke kun afhænger af økonomisk vækst og indkomst. Det er blot en af flere faktorer. Derfor har det en stor værdi for de politiske beslutningstagere at have fokus på andre indikatorer, når man skal måle et lands udvikling og træffe politiske beslutninger. Dette fremgår af en ny rapport fra Nordisk Ministerråd.
All constitutions of government are valued only in proportion as they tend to promote the happiness of those who live under them. This is their sole use and end.
Rapporten er skrevet Michael Birkjær, Alexander Gamerdinger og Sarah El-Abd ved Happiness Research Institute i København på opdrag af Nordisk Ministerråds statistik- og analyseenhed.
– Målet med rapporten er at bidrage til en bedre forståelse af, hvad trivselsøkonomi er, samt at skabe grundlag for en vidensbaseret diskussion af, hvordan trivsel som en faktor i økonomiske beslutninger kan støtte op om den nordiske Vision 2030, siger Nordisk Ministerråds generalsekretær, Paula Lehtomäki.
Hvad så med de nordiske velfærdsmodeller?
Trivselsmålinger kan have tre forskellige formål: observation, prioritering og politisk beslutningstagning. Kun de to sidstnævnte er afgørende for en trivselsøkonomi, men observationer eller målinger er ofte en forudsætning for, at prioriteringer og beslutninger kan gennemføres.
– I praksis manifesterer en trivselsøkonomi sig ved, at trivsel bliver en målbar indikator i de nationale budgetter, eller at den få en stærkere indflydelse på de parlamentariske beslutninger, siger Michael Birkjær.
Både New Zealand og Storbritannien har implementeret trivselsøkonomi i deres nationale budgetter. Og hvad med Norden? De nordiske velfærdsmodeller har været et varemærke i mange år, men forfatterne bag rapporten sætter alligevel spørgsmålstegn ved, om vores velfærdsmodeller har hæmmet Norden i udviklingen af en trivselsbaseret økonomi.
– Vi har en række udfordringer i Norden, som en trivselsøkonomi potentielt kan hjælpe med at adressere. Det gælder blandt andet de stigende problemer med psykisk sundhed i befolkningen. En ud af seks nordiske borgere har i dag en eller anden form for mental lidelse, understreger Birkjær.
Vi har en række udfordringer i Norden som en trivselsøkonomi potentielt kan hjælpe med at adressere. Det gælder blandt andet de stigende problemer med psykisk sundhed i befolkningen.
Finland og Island har i de senere år arbejdet aktivt for at iværksætte store projekter om trivselsøkonomi, som indbefatter observation, prioritering og politisk beslutningstagning. De nordiske lande er ikke kommet lige langt.
