Erklæring fra de nordiske samarbejdsministre om krisesamarbejde

To år med pandemi har understreget betydningen af internationalt og regionalt samarbejde under en alvorlig sundhedskrise. Ruslands invasion af Ukraine har mindet os om, at krig i vores nærområde ikke blot er en teoretisk mulighed. I mødet med forskellige kriser ser vi, hvor vigtigt det er at arbejde sammen med vores nærmeste partnere for at håndtere udfordringerne inden for og sammen med EU og NATO og i vores tætte nordiske familie.

Det nordiske samarbejde har i disse krisesituationer bekræftet sin betydning og sin styrke. Samtidig oplevede vi, at pandemien stillede vores samfund over for en række nye udfordringer. Mange af dem berørte også det nordiske samarbejde, ikke mindst i form af restriktioner for den frie bevægelighed, som er en af hjørnestenene i dette samarbejde. Vi er enige om, at vi skal lære af alle disse erfaringer – både de positive og de negative. Det skal være let at leve, arbejde, studere og drive økonomisk virksomhed på tværs af de nordiske grænser. 

De nordiske statsministre understregede i deres erklæring i november 2021, at der er behov for at styrke vores samarbejde om beredskab og krisehåndtering yderligere. Ansvaret ligger fast hos de relevante nationale fagmyndigheder, og arbejdet med videreudvikling er nu i gang i de forskellige sektorer inden for Nordisk Ministerråd, ikke mindst i sundhedssektoren, og i andre samarbejdsstrukturer, for eksempel det såkaldte Haga-samarbejde om civil samfundssikkerhed og det nordiske forsvarssamarbejde, NORDEFCO. Når en krise opstår, vil vores ansvarlige nationale myndigheder samarbejde tæt med deres nordiske partnere.

Vi, de nordiske samarbejdsministre,

• har af vores statsministre fået til opgave at lede og koordinere arbejdet med at realisere visionen om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030. Denne opgave gælder også i krisetider. Derfor følger vi nøje med i det igangværende arbejde for at styrke samarbejdet om kriseberedskab.
• har et vigtigt ansvar for at fremhæve det nordiske perspektiv mellem vores lande og internt i vores egne regeringer samt at tydeliggøre både udfordringer og muligheder, ikke mindst i en krisesituation.
• tog under pandemien initiativ til en tættere dialog om de forskellige udfordringer, der opstod, og vi har erfaret vigtigheden af en god informationsudveksling, før der træffes nationale beslutninger, som berører den frie bevægelighed over vores grænser, eller som på anden vis påvirker de andre nordiske lande.
• vil opretholde denne dialog og bygge videre på erfaringerne fra pandemien. Således vil vi bidrage til, at man under en ny krise kan blive enige om tiltag for at undgå, eller i størst mulig grad begrænse, de negative konsekvenser for den frie bevægelighed af de nødvendige beslutninger, som træffes som en del af krisehåndteringen. I denne sammenhæng har vi en fælles interesse og et særligt ansvar for situationen i vores grænseregioner.
• er derfor enige om, at det til enhver tid siddende formandskab i en krisesituation, på eget initiativ eller på anmodning fra et andet nordisk land, skal sørge for, at vi som samarbejdsministre mødes for at bidrage til en hurtig og god kommunikation og til, at de nordiske perspektiver varetages bedst muligt.
• har også et særligt ansvar for spørgsmål vedrørende grænsehindringer. Vi har derfor givet Grænsehindringsrådet et nyt og styrket mandat til at forebygge og bidrage til at fjerne hindringer for den frie bevægelighed. Vi har taget initiativ til en tættere dialog med rådet, både under normale forhold i en krisesituation.

Vores vision om Norden som verdens mest bæredygtige og integrerede region forpligter os til at sikre, at der tages hensyn til den nordiske dimension i alle vores beslutninger, og at vi i en krisesituation i størst mulig grad arbejder sammen og værner om vores nære nordiske fællesskab. Som nordiske samarbejdsministre vil vi løfte dette ansvar sammen.