Privatforsikring i Norge

I Norge er nogle forsikringer lovpligtige, og andre er frivillige, men det anbefales, at du har dem. Her kan du læse om de obligatoriske forsikringer og om de almindelige privatforsikringer i de norske husholdninger.

Hvilke forsikringer lovpligtige i Norge?

De fleste privatforsikringer i Norge er frivillige, men nogle forsikringer er lovpligtige. Disse er:

  • Ansvarsforsikring for køretøjer:
    Alle, som ejer et motorkøretøj i Norge, skal have en ansvarsforsikring. Den dækker skader, som du påfører andre personer, køretøjer eller ejendommme i trafikken.
  • Arbejdsskadeforsikring for arbejdsgivere:
    Alle arbejdsgivere skal tegne en arbejdsskadeforsikring for deres ansatte. Den dækker skader og sygdom, som opstår i arbejdstiden.

Andre almindelige privatforsikringer i Norge

Her er en oversigt over de mest almindelige frivillige forsikringer:

  • Indboforsikring:
    Dækker skade eller tab af indbo og løsøre i dit hjem ved brand, tyveri, vandskader eller naturskader.
  • Rejseforsikring:
    Dækker ved sygdom, ulykke, tyveri eller afbestilling for rejser i både Norge og i udlandet.
  • Bilforsikring (frivillig del udover ansvar):
    I tillæg til den lovpligtige ansvarsforsikring kan du vælge delkasko eller kasko, som giver ekstra dækning ved skader på eget køretøj.
  • Husforsikring:
    Dækker skader på selve boligen ved brand, vandlækage, naturskade og lignende.
  • Børne- og ulykkesforsikring:
    Sikrer økonomisk støtte ved sygdom, eller varig medicinsk invaliditet hos børn.
  • Livsforsikring:
    Giver efterladte økonomisk støtte ved dødsfald.
  • Uføreforsikring:
    Giver udbetaling ved varigt tab af erhvervsevne.

Hvem skal du kontakte, hvis du har spørgsmål om forsikring?

Du kan kontakte de forskellige forsikringsselskaber og få mere information om, hvilke forsikringer de tilbyder, priser og vilkår for forsikringerne med mere. 

Mange arbejdsgivere har private forsikringsordninger for deres ansatte. Du bør derfor undersøge, om du har forsikringer via din arbejdsgiver.   

Det er også almindeligt, at man kan få billigere forsikringer gennem sin fagforening. Fagforeningerne har ofte gunstige aftaler med et forikringsselskab. 

Hos Forbrukerrådet i Norge finder du information om, hvad du bør overveje, før du tegner en forsikring,  

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.