10 fakta om ligestilling
1. Nordiske kvinder er blandt de mest erhvervsaktive i verden. 74 procent af kvinderne i Norden er aktive på arbejdsmarkedet. Det er et godt stykke over OECD-gennemsnittet på 66 procent. Årsagen er at børnepasning og ældrepleje er tilgængelig for alle, at kvinders uddannelsesniveau er højt og at både mødre og fædre har ret til betalt barselsorlov. I Island er 82 procent af kvinderne i arbejde. Herefter følger (Schweiz), Sverige, Norge og Danmark.
2. Lige løn for lige arbejde er en lovfæstet rettighed i alle de nordiske lande og et ligestillingspolitisk mål. Men præcis som i den øvrige verden er der et løngab mellem kvinder og mænd som blandt andet afhænger af professionsvalg. I Norden er løngabet i gennemsnit 15,4 procent. I EU er tallet 16,7 procent. Procenttallet angiver forskellen mellem mænd og kvinders bruttotimeløn som en andel af mænds bruttotimeløn.
3. Det nordiske arbejdsmarked karakteriseres af en høj deltagelse på arbejdsmarkedet for kvinders vedkommende men også af store kønsforskelle. Kvinder og mænd arbejder i forskellige brancher, hvilket normalt kaldes "the Nordic gender paradox". 46 procent af kvinderne i Norden er beskæftigede i traditionelt kvindedominerede jobs inden for eksempelvis sundheds-, uddannelses- og plejesektoren. Kun 13 procent af mændene er beskæftigede inden for disse brancher. De kvindedominerede brancher er typisk lavtlønnede mens de mandsdominerede er højtlønnede.
4. At opnå ligestilling på arbejdsmarkedet er vigtigt for de nordiske lande og det ulige fordelte deltidsarbejdeer blevet et centralt spørgsmål. At kvinder i højere grad arbejder på deltid end mænd har konsekvenser for samfundsøkonomien, for kvinders lønudvikling og for kvinders pension. 22,5 procent af de nordiske kvinder arbejder på deltid. Det er højere end i det øvrige Europa hvor tallet er 21,5 procent.
5. For nordiske børnefamilier udgør udgifterne til børnepasning cirka 10 procent af nettoindkomsten. I lande hvor børnepasning er betydeligt dyrere, kan det ikke altid betale sig at begge forældre arbejder. Og hvem er det så der oftest bliver hjemme og passer børnene? At børnepasning er tilgængelig for alle har afgørende betydning for ligestillingen. I USA går 26 procent af familiens indtægter til børnepasning, og i Storbritannien er tallet 34 procent.
6. At begge forældre skal kunne kombinere arbejde med at have børn har længe været et prioriteret område inden for ligestilling i Norden. I gennemsnit har nordiske forældre ret til barsel i 345 dage pr. barn. Antallet af barselsdage varierer mellem de nordiske lande. I Sverige, som har den længste barselsorlov i Norden, har man ret til 70 uger, mens Island med 40 uger har den korteste barselsorlov.
7. Fædre i Norden holder mere barselsorlov end det globale gennemsnit. I Norden er Island og Sverige førende når det gælder fædrenes andel af barselsorloven. I disse lande bruger manden henholdsvis 28 og 25 procent af barselsorloven. Ifølge en svensk undersøgelse øges mødres livsindkomst med syv procent for hver ekstra barselsmåned som faren tager.
8. Danmark, Finland og Sverige har Europas højeste andel af virksomheder som tilbyder fleksibel arbejdstid. Mere end halvdelen af lønmodtagerne i Norden har mulighed for at tilpasse sin arbejdstid. Det gør det lettere for både kvinder og mænd at kombinere børn med et krævende og interessant arbejde.
9. I Norden er andelen af kvinder med en videregående uddannelse større end andelen af mænd. 61 procent af dimittenderne fra en videregående uddannelse er kvinder. Hvis flere nordiske arbejdspladser kan udnytte denne kompetencereserve, vil Norden have bedre muligheder for at nå ligestillingsmålene.
10. Hver tredje leder i Norden er kvinde (36%). Dermed ligger Norden på det europæiske gennemsnit på dette område. At kvinder på trods af et højere uddannelsesniveau er underrepræsenteret i lederstillinger i samfundet betyder at samfundets investering i uddannelse og kvinders kompetencer endnu ikke udnyttes optimalt.
