10 indsatsområder

Vi bidrager til, at alle borgere i Norden er bedst muligt rustet til at møde en mere kompleks fremtid. Her kan du se, hvilke områder Nordisk Ministerråd for Uddannelse og Forskning arbejder med for at udvikle fremtidens kompetencer.
Forskning
Fotograf
Nordforsk

1. Forskning

Ny viden er vigtig for fremtidens kompetencer. Det nordiske forskningssamarbejde handler om at øge forskningens betydning for samfundet, og at den producerede viden har den højest mulige internationale kvalitet Ambitionen er at bidrage til, at den nordiske region bliver globalt førende inden for forskning. Samarbejdet sker i regi af den nordiske institution, NordForsk, som finansierer større tværvidenskabelige forskningsprogrammer, herunder forskeruddannelse, forskernetværk og mobilitet for forskere. Samarbejdet indbefatter også forskningsinfrastruktur med målsætningen om at øge adgangen til og anvendelsen af eksisterende forskningsinfrastruktur i Norden.

Samarbejdet bidrager til forbedringer af de nordiske velfærdssamfund og til et internationalt konkurrencedygtigt erhvervsliv i Norden gennem ny viden. Aktuelle eksempler på nordiske forskningssamarbejder er morgendagens uddannelse, bæredygtig byudvikling og smarte byer samt personlig medicin.

Tidlig tverrsektoriell og inkluderende innsats
Fotograf
Scanpix

2. Fremme tidlige, tværsektorielle og inkluderende indsatser i uddannelsessystemet

Forskning viser, at en af de stærkeste beskyttelsesfaktorer for udsatte børn og unge er uddannelse og en tidlig tværsektoriel indsats. I Norden står vi sammen om at løse komplekse udfordringer i vores samfund. Det gælder også udsatte børn og unges trivsel samt uddannelse som udgangspunktet for et godt voksenliv. Det er en fælles udfordring på tværs af Norden, og vi skal finde de gode løsninger i fællesskab. En del af løsningen er et tidligere og stærkere tværsektorielt samarbejde. Det vigtigste i et godt samarbejde – uanset om det er nordisk, tværsektorielt eller tværfagligt – er den gensidige tillid og fokus på fælles mål. I dette tilfælde er målet at få alle børn og unge med – uanset baggrund – ved at fremme tidlige tværsektorielle og inkluderende indsatser i uddannelsessystemet.

Livslang læring
Fotograf
Scanpix

3. Livslang læring

Uddannelse for alle i et livslangt perspektiv er et udtalt mål for det nordiske samarbejde på uddannelsesområdet. Det gælder alle former for uddannelse, læring og livslang kvalificering for alle i uddannelsessystemet, i voksen- og efteruddannelserne og i arbejdslivet. Der er to centrale aktører inden for livslang læring i det nordiske samarbejde. Nordplus, som er Nordisk Ministerråds største uddannelsesprogram inden for livslang læring, og Nordisk Netværk for Voksnes Læring (NVL), som er et forum for nordisk erfaringsudveksling. NVL fokuserer blandt andet på anerkendelse af kompetencer, kvalitet i validering, vejledning, læring vedrørende arbejdslivet, kompetenceudvikling af voksenundervisere, integration og inkludering gennem voksnes læring.

Entreprenørskap og innovasjon
Fotograf
Scanpix

4. Entreprenørskab og innovation

Der er behov for, at uddannelsessystemet forbereder elever og studerende på et liv, hvor de aktivt er med til at skabe fremtiden. Innovation handler om at finde ressourcer, metoder og muligheder for at udvikle nye idéer. Og at omsætte dem til praktiske løsninger, som skaber merværdi for brugerne. Nordisk Ministerråd har derfor i flere faser arbejdet for at styrke iværksætterkulturen og koblingen mellem uddannelse, forskning og innovation i de nordiske lande. Der er blandt andet udviklet nordiske kompetencemål og didaktiske principper for undervisning i entreprenørskab, og fem af de førende tekniske universiteter i Norden (Nordic Five Tech) har et tæt samarbejde om blandt andet uddannelse i entreprenørskab. Her har studerende mulighed for at udnytte alle fem universiteters tilbud inden for entreprenørskab.

Demokratisk forståelse
Fotograf
norden.org

5. Demokratisk kompetence

Demokratiet er grundstenen i vores samfund. Vi tager det ofte for givet, og vi kan let glemme, at det ikke er alle, der har vores erfaringer eller deler fores forståelse af demokratiet. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden arbejder med vores demokratiske kompetence. Det gør vi ved at styrke uddannelsessektorens evne til at møde samfundsudfordringer og konflikter med demokratiske midler og til at forebygge udviklingen af voldelig ekstremisme. Gennem diskussion, erfaringsudveksling og gensidig kompetenceopbygning de nordiske lande imellem. DIS-netværket er vores værkøj med henblik på at forebygge diskrimination, marginalisering og voldelig ekstremisme og at fremme demokratisk medborgerskab blandt børn og unge.

Digital kompetanse
Fotograf
Unsplash

6. Digital kompetence

Den digitale og teknologiske udvikling går hurtigt. Det skaber en lang række muligheder for vores samfund. Samtidig opstår der en række dilemmaer, som vi må forholde os til. Det er derfor en vigtig opgave at sikre, at børn og unge har de nødvendige kompetencer til at kunne klare sig i et omskifteligt, digitaliseret og automatiseret samfund. Her spiller uddannelse en vigtig rolle. Nordic C.R.A.F.T. (Creating Really Advanced Creative Thinkers) er et projekt, hvis mål er at udvikle det 21. århundredes vigtigste kompetencer, såsom samarbejde, problemløsning og innovation, kritisk tænkning, kommunikation og Computational thinking. Erfaringer fra Nordic C.R.A.F.T. viser, at modellen for innovativ undervisning med teknologi bidrager til, at eleverne motiveres for læring. Samtidig udvikles lærernes kompetence som tilrettelæggere, når de arbejder med eleverne som producenter og aktive formidlere.

Bæredyktig utvikling
Fotograf
Scanpix

7. Bæredygtig udvikling

Nordisk Ministerråd "Generation 2030-program" støtter de nordiske landes implementering af FN's 17 verdensmål i Norden og lægger vægt på at engagere børn og unge som aktører i forhold til forandring – nu og i fremtiden. Inden for uddannelsesområdet er der især fokus på, at Norden skal være førende, når det gælder implementering af FN's verdensmål nummer 4 om kvalitetsuddannelse med særlig vægt på delmål 4.7 om globalt medborgerskab. De nordiske lande arbejder for at identificere de bedste metoder til at arbejde med verdensmål 4.7 i uddannelsessystemet.

Språkforståelse
Fotograf
Unsplash

8. Sprogforståelse

Sprogsamarbejdet bidrager til viden om Nordens samfundsbærende sprog, tegnsprog og nationale minoritetssprog. Den gensidige forståelse mellem nabosprogene dansk, norsk og svensk styrkes gennem samarbejdet. Der er fokus på sammenhængen mellem sprog og kultur. Børn og unges sprogbrug og sprogholdninger har en central placering. Et aktuelt tema er den fremtidige udvikling for Nordens sprog i lyset af påvirkningen fra engelsk, ny teknologi og nye interaktive, sociale medier.

En god sprog- og kulturforståelse bidrager til en oplevelse af, at Norden er et fællesskab. Samtidig øger det interessen og motivationen for at studere eller arbejde i et naboland. Ud fra et kommunikationsperspektiv er der således et gensidigt samspil mellem mobilitetsindsatser og indsatser på sprogområdet.

Mobilitet
Fotograf
Yadid Levy / norden.org

9. Mobilitet

Nordisk Ministerråds støtteprogrammer, Nordplus og Nordic Master bidrager til øget mobilitet på uddannelsesområdet. Det kan dreje sig om alt lige fra korte udvekslingsophold for skoleelever til intensive kurser eller fulde uddannelsesprogrammer for studerende på videregående uddannelser eller aktiviteter inden for voksnes læring. De nordiske programmer bidrager også til mobilitet for undervisere, således at de kan skabe netværk eller til store og små udviklingsprojekter. Mobilitet står højt på den nordiske dagsorden. Det er ikke kun af praktiske årsager, at man lærer af hinanden og udveksler erfaringer på tværs af grænser. Mobilitet bidrager også til bedre sprog- og kulturforståelse og en oplevelse af, at Norden er et fællesskab. Internationale kompetencer styrkes også gennem mobilitetsaktiviteter.   

Anerkjennelse av kvalifikasjoner
Fotograf
Scanpix

10. Anerkendelse af kvalifikationer

Mobilitet i Norden er en politisk prioritering. Hindringer for at kunne studere eller finde arbejde i et andet nordisk land skal så vidt muligt fjernes. Derfor er det et ønske, at de nordiske lande styrker samarbejdet om gensidig anerkendelse af hinandens uddannelses- og erhvervskvalifikationer på alle niveauer. Ambitionen er, at nordiske borgere ikke skal opleve at blive afvist, når de søger om optagelse på en uddannelse eller søger et job i et nordisk land, blot fordi deres tidligere uddannelse er gennemført i et andet nordisk land.