Befolkning

Mennesker ved strand
Fotograf
Yadid Levy / Norden.org
Stolte byer med historiske bygninger og ny, funklende arkitektur. Store naturområder fuld af frisk luft og tiltrængt ro. Høj fødselsrate, solid økonomi og gode levevilkår. Nordens befolkning har meget at glæde sig over, og der er da også mange, som ønsker at flytte til de nordiske lande.

De glitrer og funkler og spejler sig i havnens let bevægende vand. Nye, store bygninger er skudt op langs gamle havnefronter rundt om i mange af Nordens storbyer. Den moderne arkitektur er med til at signalere fremdrift, økonomisk udvikling, kreativitet og nytænkning. Alle sammen nøgleord i Norden, hvor storbyerne i disse år oplever en massiv befolkningstilvækst, der ikke er set mage til siden industrialiseringen sidst i 1800-tallet.

Samtidig står der forladte huse og faldefærdige rønner, der venter på at blive revet ned ude på landet. Lokale butikker lukker, og skoler lægges sammen. Indbyggertallet daler drastisk i udkantsregionerne, hvor huspriserne ikke har haft samme himmelflugt som i de store byer, og hvor levestandarden generelt ikke er helt så høj. Det er en økonomisk og social udfordring, som myndigheder og politikere i de nordiske lande ser på med alvor og bekymring.

Om 40 år vil der ifølge prognoserne bo næsten tre millioner mennesker mere i Norden. Man forsøger gennem en aktiv regionalpolitik at gøre det attraktiv at bo i de tyndest befolkede områder i Norge, Island, Finland og Sverige. Her er masser af plads, og i modsætning til de store byer, har landdistrikterne noget, der i en travl og tæt verden bliver stadigt mere attraktivt: Stilhed, frisk luft og en natur, der både byder på aktive oplevelser og kan levere råvarer som svampe og bær til husholdningen.

De nordiske landene samt Færøerne, Grønland og Åland har til sammen mere end 27 millioner indbyggere. Alligevel er Norden en tyndt befolket region med store uberørte naturområder, der primært består af skove, enge, fjelde og vand. Den eneste undtagelse er Danmark, som har 130 indbyggere pr. km2 og dermed er blandt de tættest befolkede lande i Europa. Sverige, Norge og Finland har mellem 16 og 21,8 indbyggere pr. km2, Island har 3,2, mens der kun bor 0,14 grønlændere pr. km2 i den isfrie del af Grønland, primært langs den sydvestlige kyst.

Befolkningstallet i Norden er steget med mere end tre millioner indbyggere (13 procent) siden 1990. På Island er befolkningen steget med 28 %, herefter følger Norge og Åland med henholdsvis 21 og 18 %. Stigningen i befolkningstallet skyldes både, at antallet af fødsler er større end antallet af dødsfald, og at indvandringen er større end udvandringen.

De attraktive storbyer

Gamle industriområder er blevet omdannet til attraktive boligkvarterer. Kedelige havnefronter er blevet genfødt med spændende højhusbyggerier, og historiske bykerner står bevarede og renoverede. De nordiske byer er attraktive samlingspunkter, hvor væksten er stor, og hvor der er høj puls og kreativitet.

Befolkningstilvæksten i de nordiske hovedstadsområder er højere end i landene som helhed. Stor-Stockholm er Nordens største by med 2,2 millioner indbyggere efterfulgt af Stor-København med 1,3 millioner. Stor-Oslo og Stor-Helsinki har henholdsvis 1,2 millioner og 1,1 millioner indbyggere.

Stor-Reykjavik med 215.000 indbyggere har imidlertid den største befolkningstilvækst af alle hovedstæder. Den er vokset med hele 30 % siden 1990. Også Færøernes hovedstad Tórshavn vokser hastigt og har godt 20.000 indbyggere, hvis forstæder tælles med.

På tværs af landegrænserne er Øresundsregionen, der omfatter det østlige Sjælland og Skåne samt København og den svenske storby Malmö, den folkerigeste region i Norden. I 2000 åbnede Øresundsforbindelsen, der siden har bundet Skåne og Sjælland tæt sammen.

En aldrende befolkning

Der bliver stadig flere ældre i forhold til antallet af unge i Norden. Ifølge de seneste befolkningsprognoser i Finland og på Åland forventes det at personer over 65 år kommer til at udgøre 50 % af den voksne befolkning i 2030. Begrebet ældrebyrde har vundet indpas, men det må samtidig understreges, at mange seniorer i Norden lever et sundt og aktivt liv og er i stand til at klare sig selv.

Prognoserne tyder på at hele 8,6 % af den nordiske befolkning kommer til at være 80 år eller ældre i 2040. Middellevetiden stiger i alle de nordiske lande, og det er kvinderne i Finland, der kan forvente at leve længst. Her er gennemsnitslevealderen 84 år.

Stigningen i andelen af ældre skyldes både, at folk lever længere, og at der fødes færre børn end tidligere. Alligevel har de nordiske lande en relativt høj fødselsrate sammenlignet med næsten alle andre lande i Europa.

Ind- og udvandring

En stor del af migrationen i Norden sker mellem de nordiske lande. Et frit arbejdsmarked, nære sproglige relationer og fælles regler for studieophold gør det enkelt for nordiske borgere at flytte mellem landene.

Indvandringen til Norden inkluderer både borgere, der flytter tilbage til hjemlandet, og borgere fra fremmede lande, som har fået opholdstilladelse.

Pr. 1. januar 2017 havde Åland og Norge den højeste andel af udlændinge, begge med 10,6 % af befolkningen. Herefter fulgte Island med 8,9 %, Sverige med 8,5 % og Danmark med 8,4 %. Færrest udlændinge er der i Finland med 4,4 %, Færøerne med 2,9 % og Grønland med blot 1,8 % af befolkningen.

Antallet af udlændinge er steget i hele Norden, blandt andet på grund af flytning som følge af politisk uro og krig rundt om i Afrika, Mellemøsten og Asien, herunder ikke mindst i Syrien.

I 2016 indvandrede mere end 18.500 personer fra Polen til Norden og knap 13.000 personer fra de baltiske lande. Størstedelen af disse bosatte sig i Norge (2016).

Flest asylansøgere til Sverige og Norge

En måde hvorpå man kan få indtryk af antallet af udlændinge, der ønsker at bosætte sig i Norden er at tage udgangspunkt i asylansøgere.

Asylansøgere er mennesker, der er kommet til de nordiske lande, men som ikke har fået opholdstilladelse. De indgår derfor ikke i den almindelige befolkningsstatistik.

Antallet af personer, der har fået asyl i de nordiske lande har varieret mellem 13.000 og 36.000 pr. år i perioden før borgerkrigen i Syrien. I 2015 søgte 162.877 personer om asyl i Sverige. Heraf fik 67.258 personer asyl i 2016. Til sammenligning var tallet kun 24.498 i 2014.

Fra 1990 til 2000 steg antallet af asylansøgere hvert år i alle lande bortset fra Sverige som dog havde et meget højt antal asylansøgere i 1990-1992. Fra 2000 til 2006 faldt antallet af asylansøgere til Danmark med 85-90 procent.

Hvor mange bor her i fremtiden?

Det forventes, at befolkningstallet i Norden stiger fra 27 millioner til cirka 30,9 millioner frem til 2050. Denne prognose bygger på en række forventninger i forhold til fødselsrate, dødelighed samt ud- og indvandring i de enkelte lande.

De sikreste prognoser gælder aldring, idet der her er tale om mennesker, som allerede er født.

De nyeste prognoser for befolkningstilvæksten viser, at befolkningstallet i Norge, Sverige og Island vil stige med ca. 20 % frem til 2040. I Danmark vil tallet stige med ca. 9 % og Finland med ca. 7 % (2017).

Flere skal forsørges

Over hele verden taler politikere og fremtidsforskere bekymret om forsørgelsesbyrden. Men hvad betyder udtrykket egentlig?

Kort sagt betyder det, at vi har et vist antal mennesker som arbejder og betaler skat og afgifter, og som dermed kan forsørge et vist antal børn, unge, syge og gamle.

Hvis der er for stor ubalance mellem dem, der forsørger og dem, som skal forsørges, er der grund til at være bekymret. Kan vi for eksempel bevare velfærdsstaterne, som vi kender dem i dag?

Forsørgelsesbyrden – eller ældrebyrden, som vi ofte kalder den – forventes at stige i alle de nordiske lande, men betydeligt mindre end i næsten alle andre europæiske lande. Dette skyldes den relativt høje fødselsrate i Norden.

I 2040 vil 27,3 % af befolkningen i Åland være over 65 år ifølge de seneste prognoser fra 2017. I Finland er tallet 26,3 %. Tallene for Færøerne, Danmark, Norge og Sverige er kun en anelse lavere, mens Grønlands ældrebyrde i 2040 vil være på blot 14,8 % af befolkningen i 2040. Hvis man indregner antallet af børn og unge mellem 0 og 19 år, som også skal forsørges af de arbejdsdygtige på 20-64 år, så vil antallet af borgere, der skal forsørges kommer op på ca. 50 % af befolkningen i 2040.

 

Kontakt