Arbejdsliv og økonomi

Nordic Council of Ministers
Fotograf
Oddleiv Apneseth
Norden har et tæt samarbejde mellem myndighederne og arbejdsmarkedets parter og et veludviklet sikkerhedsnet for de borgere, som af forskellige årsager falder udenfor. Til sammen udgør disse faktorer "den nordiske model" – en model, der vækker international opmærksomhed, og som får en stor del af æren for, at Norden er kommet relativt uskadt igennem krisetider.

Gratis uddannelse udgør grundlaget for et højt og bredt kompetenceniveau, og takket være en globalt førende satsning på forskning, lever vi i moderne og højteknologiske samfund her højt mod nord. Det nordiske arbejdsmarked er karakteriseret ved en høj beskæftigelse, og det er især kvinder og ældre, som bidrager i en positiv retning. Indtægtsforskellene er generelt lave sammenlignet med andre lande.

Norden markerede sig dog først for alvor internationalt i efterdønningerne af den økonomiske krise i 2009. Her så vi, at den nordiske styrings- og velfærdsmodel endnu en gang havde evnen til at forny sig, og det betød, at stater i hele verden begyndte at diskutere om vores model kan fungere som en mulig buffer og en stabiliserende faktor i en stadig mere usikker global økonomi.

Tryghed og innovation

Det siges, at den tryghed, som det sociale sikkerhedsnet skaber, også har bidraget til innovationsevnen i Norden. Mennesker tør og kan tænke nyt, fordi man ikke risikerer hele tilværelsen. Der er flere eksempler på store nordiske mærkevarer, eksempelvis Volvo, Ikea og Lego, som er resultatet af enkeltpersoners kreativitet og eksempler på nordiske varer, som eksporteres til resten af verden.

De nordiske lande er kendt for betydelige naturressourcer som fisk, vandkraft og olie (Norge). Det moderne Norden leder nu efter bæredygtige miljøteknologiske løsninger, og landene arbejder for en omstilling fra fossile brændstoffer til mere miljøvenlige alternativer. Balancen mellem bevaring af naturressourcer og økonomisk vækst er stadig på den politiske dagsorden.  

Den nordiske model er i dag karakteriseret ved en offentlig sektor, som forsyner sine borgere med velfærdsydelser og et socialt sikkerhedsnet. Arbejdsmarkedet reguleres i høj grad af overenskomster, som indgås mellem arbejdsmarkedets parter. Kombineret med sunde statsfinanser har modellen skabt rum for en høj og jævn levestandard, ligestilling på beskæftigelsesområdet og omfattende satsninger på uddannelse og forskning.

Målet er et godt og udviklende liv for både individer og samfund. Personer, som kommer til Norden for at arbejde, forske eller uddanne sig, opdager hvor stor vægt erhvervslivet og hele samfundet lægger på mulighederne for et menneskeligt og balanceret liv med tid til både karriere og sociale relationer.

Kan den nordiske model overleve?

Der er blevet udgivet en række videnskabelige artikler og rapporter, som viser, at den nordiske model er under pres. Den digitale revolution, globaliseringen og den aldrende befolkning medfører betydelige udfordringer på arbejdsmarkedsområdet i Norden og for den nordiske velfærdsmodel.

Flere nordiske lande oplever en stigende arbejdsløshed blandt unge og blandt lavtuddannede. De enkelte nordiske landes begrænsede størrelse hæmmer mulighederne for at skabe markeder med en stærk konkurrence og en høj effektivitet. Det udgør en akilleshæl på det globale marked. Den aldrende befolkning medfører øgede udgifter til sundhed og velfærd.

Nogle af løsningerne på disse udfordringer finder vi i vores landes evne til innovation og omstilling på arbejdsmarkedet. Et mere integreret nordisk marked med færre hindringer, for at virksomheder og borgere kan agere på tværs af de nordiske grænser, er en vigtig målsætning for det nordiske samarbejde.

Kontakt