40 råd fra nordiske unge: Sådan bliver landområderne attraktive for os

Unge mennesker, som flytter fra udkantsområderne på grund af job, studier og familie og byen, er en udvikling, som forhindrer en bæredygtig samfundsudvikling på landet.

Kan det lade sig gøre at vende tendensen? 

For et år siden besluttede de nordiske regionalministre at henvende sig direkte til de unge for at få svar på det spørgsmål. 

Det nordiske forskningsinstitut, Nordregio, fik til opgave at rekruttere unge i alderen 18-25 år fra alle Nordens tyndtbefolkede hjørner og sætte et ungdomspanel sammen. 

Ungdomspanelets opgave har været at udarbejde anbefalinger til Nordisk Ministerråd og nationale, regionale og lokale myndigheder. Anbefalingerne skal give indsigt og fremme løsninger og muligheder for, at unge skal kunne etablere sig i de nordiske udkantsområder.

På regionalministrenes møde i Island den 18. oktober fik repræsentanter fra ungdomspanelet mulighed for at diskutere deres foreløbige anbefalinger med de nordiske ministre med ansvar for regional udvikling og fysisk planlægning. 

Sofia Lindgårde fra et "lille hul i Västergötland i Sverige" er en af deltagerne i ungdomspanelet.  

– Vi, som bor på landet, er oftest yngst i alle sammenhænge. Det har været enormt lærerigt at diskutere vilkårene for unge i udkantsområderne med jævnaldrende fra andre lande. Selv om vilkårene er forskellige, tænker vi meget ens, siger hun. 
 

Sofia Lindgårde svarer prompte "ja!" på spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt at gøre landet mere attraktivt for unge. 

Hun understreger, at kommuner og regioner skal udnytte de muligheder, som digitaliseringen giver, og lytte til de unge i spørgsmål, som handler om bolig og samfundsplanlægning generelt.

– Jeg tror, at både regionalministrene og kommunerne og regionerne bør overveje, hvordan de kan give de unge mere indflydelse på samfundsplanlægningen i udkantsområderne. Måske i form af rådgivende paneler, siger Sofia Lindgårde, som er med i ungdomspanelet, men som ikke deltog ved ministermødet i Island.  
 

Ungdomspanelets anbefalinger handler blandt andet om transport, boliger, kultur og sociale mødesteder, uddannelse, idræt og sundhed.  

Job er en forudsætning for, at de unge skal kunne bo i udkantsområderne, og ifølge Sofia Lindgårde er det afgørende med en tidlig kontakt til det lokale erhvervsliv – for eksempel via praktik i skoleårene – for at de unge skal kunne se muligheder i at arbejde lokalt. 
 

De 40 anbefalinger udgives og deles formelt med de nordiske regeringer i november, men allerede ved regionalministermødet i Island var der deltagelse fra ungdomspanelet, som aflagde en mundtlig rapport.

– Det har været lærerigt at få et bedre indblik i, hvad det er, der styrer, hvor de unge vil bo, arbejde og studere i fremtiden. I de seneste år har vi forsøgt at lytte til de unge, når det gælder udformingen af vores politik. Det er vigtigt at have en dialog med de unge og virkelig lytte til deres synspunkter i al vores arbejde og vores beslutningstagning i forhold til fremtidens regionale planlægning, siger Sigurður Ingi Jóhannsson, infrastrukturminister i Island.
 

Regionalministrens møde indeholdt også en diskussion om, hvordan sikkerheden og kriseberedskabet hænger sammen med den regionalpolitiske udvikling i Norden. 

Baggrunden for diskussionen var både krigen i Ukraine og klimaeffekterne, som i form af eksempelvis jordskred og oversvømmelser påvirker sikkerheden for indbyggerne i Nordens regioner.

Både ungdomspanelets arbejde og sikkerhedsaspekterne i regionalpolitikken vil blive afspejlet i det kommende samarbejdsprogram for det nordiske samarbejde om regionalpolitik og fysisk planlægning.