Ja til fælles nordisk e-ID
Nordisk Råd vedtog i dag, at de ønsker et fælles e-ID i Norden. E-ID er en nøgle til bankydelser, arbejde, studier og handel over grænserne og kan relativt let tilpasses hele Norden, hvis den politiske vilje er til stede. Og det er den, siger Henriksson.
– Finlands statsminister, Juha Sipilä, gav et klart svar. Han svarede, at regeringen vil gå videre med sagen, og det er et løfte til de nordiske borgere. Vi har alle muligheder for at vise, at vi kan være de første til at skabe et fælles digitalt ID for alle i Norden, siger Henriksson.
Nordisk Råd vil gøre det lettere at bo, studere eller drive virksomhed på tværs af grænserne i Norden. Brug af e-ID på tværs af landegrænserne kræver ikke, at personnummeret er det samme i hele Norden. Det kræver blot, at borgernes identitet kan knyttes til de offentlige basisoplysninger, som hvert enkelt land har om borgeren.
Disse basisoplysninger findes for eksempel i folkeregistre eller registre over sygedagpenge, dagpenge eller pension. E-ID kan dermed ses som en nøgle, der kan åbne de lukkede døre, hvis du ikke har et personnummer i det land, hvor du opholder dig.
Gensidig anerkendelse af e-identifikation i Norden
Nordisk Råd har udarbejdet følgende forslag til de nordiske regeringer:
• at indføre gensidig anerkendelse af e-ID i Norden
• at indføre gensidig anerkendelse af identifikation, som udføres af de enkelte landes folkeregistre
• at sikre, at de nordiske landes e-identifikation og e-signatursystem anerkendes i Norden med kompatible systemer i alle sektorer, således at den enkelte nordiske borger ikke oplever problemer med at identificere sig i en nordisk hverdag.
Udvalget foreslår også en rundbordssamtale arrangeret i samarbejde med Nordisk Ministerråd, hvor banker og erhvervsliv inviteres til at diskutere brugen af personnumre som et vilkår for at indgå aftaler, og for at diskutere en fleksibel iværksættelse af et fælles nordisk system til e-identifikation.
En let og billig løsning
Hvis man skulle indføre et fælles personnummer i Norden, ville det medføre store udgifter og meget arbejde, idet de forskellige lande har forskellige IKT-systemer, som i givet fald måtte harmoniseres. Det er derfor langt lettere og billigere at koordinere udviklingen af e-ID i Norden med henblik på et fælles system for e-ID, end det er at skulle udvikle et fælles personnummersystem.
Det er for eksempel ikke nødvendigt at udvikle et nyt, fællesnordisk e-ID. Vi kan bruge de løsninger, der allerede findes i hvert enkelt land. EU's forordning om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner fastslår allerede i dag, at landene skal acceptere e-ID, som er udstedt i andre EU-lande på linje med dem, man selv udsteder. Der er også gennemført vellykkede pilotundersøgelser mellem Norge og Sverige.
Hvad er elektronisk identitet (e-ID)?
E-ID kan betegnes som en nøgle, der kan åbne de lukkede døre, hvis du ikke har et personnummer i det land, hvor du opholder dig.
E-ID bruges allerede, blandt andet i netbank og i form af koder, som giver adgang til offentlige tjenester. E-ID er en nøgle til bankydelser, arbejde, studier og handel over grænserne og kan relativt let tilpasses hele Norden.
– Vi har nogle af de bedste løsninger i verden, og hvis vi samarbejder, kan vi også få verdens bedste system på tværs af landegrænserne, siger Tor Alvik, som er fagdirektør i Direktoratet for forvaltning og IKT i Norge.
Fra forslag om nordisk medborgerskab til e-ID
Det oprindelige forslag fra Midtergruppen i Nordisk Råd om nordisk medborgerskab/fælles nordisk personnummer har fået stor opmærksomhed i år.
Kan tage et par år
Anna-Maja Henriksson siger, at det er vanskeligt at sige præcist, hvornår et fælles nordisk e-ID bliver en realitet, men hun håber, at Nordisk Råds kan mødes om et par år og sætte flueben ved, at forslaget er blevet virkelighed.
– Jeg vil holde øje med regeringerne, for vi skal vise, at Norden går forrest, og at vi udvikler vores samfund. Og så skal vi vise, at vi kan sætte handling bag ordene. Vi skal vise, at beslutninger i Nordisk Råd har betydning for folks hverdag.
