Behov for styrket samarbejde om bæredygtig mobilitet

Analysen, som blev præsenteret under Nordisk Råds temasession i Tórshavn, er skrevet af Gunnar Lindberg fra Nordic Mobility R&I AB. Han udtrykker klart, at visionen om at gøre Norden til verdens mest bæredygtige og integrerede region inden 2030 er stærkt afhængig af radikale forbedringer i transportsektoren. Dette omfatter satsninger på grøn vækst og innovation gennem en række strategiske prioriteringer: et grønt Norden, et konkurrencedygtigt Norden og et socialt bæredygtigt Norden.

Lindberg fremhæver, at der mangler en central styringsmodel på trods af, at der eksisterer et robust samarbejde mellem de nordiske lande på mange niveauer. For at opnå den nødvendige integration foreslås det blandt andet at styrke de årlige møder mellem vej- og banemyndigheder, etablere et årligt nordisk møde for reguleringsmyndigheder og integrere en mere strategisk nordisk kompetence inden for EU-samarbejdet.

Udvalget for Vækst og Udvikling i Norden har i en årrække efterlyst et tættere og mere formaliseret nordisk samarbejde om transportinfrastruktur. Liv Kari Eskeland fra Den Konservative Gruppe deltog i debatten efter lanceringen af analysen, og hun mener, at den understreger, hvad de nordiske parlamentarikere længe har efterlyst. 
 

– Det var helt tydeligt fra alle deltagere i panelet, bortset fra den svenske minister, at et formaliseret samarbejde er helt nødvendigt for, at vi skal komme tættere på et forenet og godt nordiske transportnet til gavn for erhvervslivet, siger Eskeland.
 

Også erhvervslivets repræsentanter var klokkeklare i deres anbefalinger til de nordiske regeringer. Formand for Nordic Logistics Association, Erik Østergaard, udtaler følgende:

– Transport er i sin natur grænseoverskridende. Hovedparten af lovgivningen og reguleringen på området kommer fra EU, og vi mener, at det er vigtigt, at de nordiske holdninger bliver harmoniseret, i stedet for at landene hver for sig går til EU. Det er bedre, at man har en koordineret indsats, og det kan man opnå via et formaliseret samarbejde.

En af rapportens hovedkonklusioner er, at der er behov for at samordne infrastrukturplanlægningen på tværs af landegrænserne, især i lyset af det nye geopolitiske landskab med flere nordiske lande som NATO-medlemmer. I rapporten foreslås der desuden en serie af "nordiske strækningsanalyser" med henblik på at identificere og forbedre grænseoverskridende infrastrukturprojekter, som er afgørende for at styrke både den økonomiske integration og den nationale sikkerhed.

Dette blev også understreget af viceadmiral Louise Dedichen, som er Norges repræsentant i NATO's militære råd. Hun understregede, at scenariet for forsvaret i Norden er ændret, nu hvor Sverige og Finland er blevet medlemmer af NATO. Norge er ikke længere en grænse for NATO, men derimod et transitland for styrker, som skal østpå i tilfælde af en konflikt. Det kræver samordning af infrastruktur.

– Dette er vigtigt, fordi vi ikke er så mange her i Norden, men hvis vi står sammen, er vi stærke. Alle de diskussioner, vi har haft, viser, at sammenhold er vigtigt, og det handler om at sy disse lande sammen på en god måde. Her er infrastruktur helt afgørende, siger Liv Kari Eskeland.

Innovation er centralt i rapportens forslag. Innovation fremmer et øget nordisk samarbejde omkring forskning og teknologiske fremskridt, især inden for grøn mobilitet. Projekter, som inkluderer udvikling af elektriske fly og autonome transportsystemer, bliver fremhævet som nøglekomponenter for at reducere regionens CO2-aftryk.

I rapporten foreslås også, at der skal udvikles en mere ensartet nordisk transportpolitik, som kan styrke regionens stemme i større internationale sammenhænge, især inden for EU. Med Brexit som baggrund er behovet for en stærkere og samlet nordisk front blevet endnu mere presserende.

Administrerende direktør i STRING Thomas Becker præsenterede under debatten en radikal idé.

– Det er en stor fejltagelse, at vi ikke koordinerer på en måde, så tog og anden infrastruktur er koordineret på et overnationalt plan. Jeg vil næsten gå så vidt som til at sige, at vi burde have ET fælles transportministerium for alle fem nordiske lande. Denne instans skulle dermed stå for planlægningen af transportvejene. Det er det, der skal til, mener Becker.

For Norden repræsenterer denne analyse ikke blot en ny plan for fremtidige transportinitiativer, men også en strategisk respons på både nye geopolitiske realiteter og klimaudfordringer. De foreslåede tiltag, som strækker sig fra lokale infrastrukturforbedringer til international politik, skitserer en fremtid, hvor mobilitet i Norden ikke kun er bæredygtig, men også et fundament for regional stabilitet og vækst.