Jorodd Asphjell ny præsident for Nordisk Råd

Jorodd Asphjell har siddet i Nordisk Råd siden 2009 og tilhører den socialdemokratiske gruppe. Han er også medlem af rådets præsidium. Han indledte sin rejse i Nordisk Råd i 2009 som suppleant, og siden 2012 har han været medlem.

Asphjell udtaler, at han vil styrke det nordiske samarbejde i krisetider.

– Vi lever i en urolig tid. Vi gik fra en pandemi, som ramte alle dele af samfundet, til krig i Europa. Det norske præsidentskabsprogram har nordisk krisesamarbejde højt på dagsordenen. Vores erfaringer fra håndteringen af pandemien skal udnyttes til at styrke samarbejdet om beredskab i de nordiske lande. Med Finland og Sverige som medlemmer i NATO vil det nordiske forsvarssamarbejde også blive tættere, siger Jorodd Asphjell.

Helge Orten er formand for den konservative gruppe og medlem af rådets præsidium. Han fremhæver de muligheder, som det indebærer, at alle landene er med i NATO.

– Snart vil alle de nordiske lande forhåbentlig være med i NATO. Det giver fantastiske muligheder på mange planer. I Nordisk Råd har vi længe sagt, at vi har brug for mere samarbejde om indenrigs- og udenrigspolitik. Nu har vi muligheden, siger Helge Orten.

Asphjell og Helge Orten blev valgt enstemmigt på Nordisk Råds session i Helsingfors den 3. november. De tiltræder ved årsskiftet.

Det norske præsidentskabsprogram for 2023 er gennemsyret af den nye sikkerhedspolitiske situation og sætter fokus på behovet for et styrket nordisk forsvarssamarbejde. Et sikkert Norden er højeste prioritet for det norske præsidentskab.

Det norske præsidentskab fremhæver også energikrisen samt klimakrisen som vigtige temaer. Ifølge præsidentskabet bør Norden går forrest i udviklingen ved at skabe nye energikilder med fokus på bæredygtighed.

– Vi står over for en klimakrise. Vi er nødt til at reducere udledningen. Grønne løsninger på energi- og transportområdet er helt afgørende. Det seneste års energikrise har blot understreget denne pointe: Der er et akut behov for at få nye energikilder på plads! Norden kan være en foregangsregion, siger Helge Orten.

Norge ønsker, at indbyggerne i Norden skal føle sig trygge, og en forudsætning for dette er et grønt Norden. Krisehåndteringen under pandemien er ifølge præsidentskabsprogrammet noget, som Nordisk Råd kan lære af og bruge i sin håndtering af klimakrisen.

Præsidentskabet understreger, at et grønt Norden ikke bare er afgørende for et sikkert Norden, men også er en pligt over for kommende generationer.

Ud over et trygt og grønt Norden vil det norske præsidentskab også prioritere unges deltagelse i samfund og politik. Norge vil forhindre, at unge ender uden for arbejdsmarkedet og ser uddannelsesmuligheder på tværs af de nordiske landes grænser som vigtige. Norge lægger dog vægt på, at uddannelsen skal være i overensstemmelse med fremtidens behov.

Norges præsidentskab ser de unge som samarbejdspartnere og mener, at de unge besidder både viden og ressourcer, som er nødvendige for det nordiske samarbejde.

– Nutidens unge er fremtiden. Vi skal arbejde sammen om at sikre deres uddannelse, arbejde og deltagelse i arbejdslivet. Et trygt og grønt Norden er en forudsætning for de unges fremtid. De unge besidder viden og ressourcer. Den nordiske tradition for at involvere børn og unge er vigtig. De unge er afgørende for vores samfund og demokratier, siger Jorodd Asphjell.

Norge understreger også, at de unges fremtid vil blive påvirket af vores klimavalg i dag. Pandemien påvirkede de unges psykiske helbred. Norges præsidentskab vil tage ved lære af, hvordan pandemien blev håndteret, så man kan blive bedre til at tage hånd om de unges sundhed i krisetider.

Nordisk Råd er det officielle organ for samarbejde mellem de nordiske parlamenter. Rådet har 87 medlemmer, som kommer fra Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.