Risiko for, at kulturarven bliver glemt i den grønne omstilling

Bryggen, de farvestrålende gamle træhuse i den norske by Bergen, er en del af verdensarven. Da byen skulle forberede sig på større og større nedbørsmængder, gravede man ikke kraftige drænrør ned, men valgte i stedet at anlægge regnvandsbassiner.

Et regnvandsbassin, som også kaldes en ”rain garden”, kan rumme store mængder regnvand, samtidig med at det gavner byens biologiske mangfoldighed og skåner de arkæologiske kulturminder i jordlagene. 
 

Bassinerne i Bergen fremhæves i den nye nordiske rapport ”Klimatilpasningstiltag og kulturarv” som et godt eksempel på klimatilpasning, som også gavner byens kulturarv.
 

Rapporten er resultatet af et nordisk projekt, som har undersøgt, hvordan kulturarven i de nordiske lande er blevet påvirket af klimatilpasningen.

Formålet er at øge forståelsen af kulturarvens sårbarhed i den grønne omstilling.

I den igangværende grønne omstilling har vi fokus på at bygge vindmølleparker, installere solcellepaneler og ladestandere, anlægge stormflodsdiger, dræne landbrugsjord, isolere huse og grave gasledninger ned. 

I vores iver risikerer vi at ødelægge gamle kulturlandskaber, natur- og kulturarv og tidstypiske bygningsmiljøer.

Det er ikke usædvanligt, at man foretager klimatilpasning uden at tænke på ældre bygningsmiljøer, arkæologiske kulturminder eller kulturlandskaber, mener Annika Haugen, som er projektleder på Norsk institutt for kulturminneforskning.

– Men det er vigtigt, at vi bærer vores kulturhistorie med os, både ved at tage hensyn til kulturarven og ved at bevare den som en kilde til viden. Vi har for eksempel bygget bæredygtigt tidligere, og gennem århundrederne har vi lært at tilpasse konstruktionsmetoder og placering af bygninger til store mængder nedbør og andre ekstreme vejrhændelser. Vi må ikke glemme historien og forsøge at løse den grønne omstilling udelukkende ved hjælp af nye metoder og teknik, siger Annika Haugen.

Hun fremhæver begrebet ”kulturbaserede løsninger”, altså den historiske klimatilpasning, som en del af svaret på, hvordan vi kan håndtere klimaforandringerne.  

– I en bæredygtig fremtid skal vi ikke bygge så meget nyt. Vi skal bygge det gamle om, og vi skal genbruge byggematerialer. Her bliver viden om gamle metoder, materialer og bygningsplanlægning enormt vigtig, siger hun.

De fleste kommuner i Norden arbejder med at forberede sig på større nedbørsmængder. Hvis man vælger at håndtere dette ved at grave store afløbsrør ned, risikerer man at ødelægge både arkæologisk materiale og grundvandsniveauet, hvilket kan medføre sætninger i jorden og skader på ældre trækonstruktioner. 

Rapporten fremhæver flere gode eksempler på, hvordan små og store byer har forberedt sig på skybrud og skred ved hjælp af metoder, som gavner både kulturarven og den biologiske mangfoldighed. 

Den kommer også med eksempler på, hvordan solcelle- og vindmølleparker kan placeres, så man undgår at forandre kulturlandskaber og kulturarv.

Rapporten anbefaler, at alle samfundssektorer bliver involveret tidligt i processerne, uanset om det handler om at etablere vedvarende energikilder eller foretage klimatilpasning. 

Arkæologer, arkitekter, bygningskonservatorer, biologer og andre eksperter i områdets natur- og kulturarv bør også deltage i udformningen af beredskabsplaner og miljøkonsekvensanalyser. 

Rapporten foreslår også, at der etableres en nordisk kompetencepool i form af et ekspertnetværk og en database med gode eksempler på projekter, hvor man har tænkt kulturarven ind i klimatilpasningen.

1. Regnvandsbassiner i Drammen centrum, Norge

2. Tværsektoriel skybrudsplan i København, Danmark

3. Kulturmindes- og oversvømningssikring i Vågå kommune, Norge

4. Forstærkning af 100 år gamle tangdiger mod oversvømmelse i Falsterbo, Sverige

5. Nedtagning af Mårups middelalderkirke, som var truet af kysterosion, Danmark.

6. Bæredygtig opgradering og klimatilpasning af boligområde, Tjärna ängar og Huseby bruk, Sverige

7. Solcelleparker som erstatning for solcellepaneler på bygninger, Gråsten, Danmark

8. Bæredygtig renovering af bygninger, Realdania, Danmark

9. Solceller integreret i facademateriale, Drammen, Norge

10. Sikring mod stenskred, udformet visuelt for at minimere påvirkning af landskabet i Lom, Norge