Hilmar Örn Hilmarsson, Steindór Andersen, Maria Huld Markan Sigfúsdóttir , Jón Þór Birgisson, Georg Hólm, Orri Páll Dýrason og Kjartan Sveinsson.

De middelalderlige nordiske legender og mytologier har været inspirationskilde for mange kunstnere og komponister, heriblandt også islandske Hilmar Örn Hilmarsson og Sigur Rós.

Værket Hrafnagaldur (Odin’s Raven Magic) er bygget på et digt, som menes at være skrevet i det 14. eller 15. århundrede, og som fortæller om de gamle nordiske guder og deres skrøbelighed og menneskelighed.

Hrafnagaldur er resultatet af et unikt samarbejde mellem den bemærkelsesværdige rockgruppe Sigur Rós, filmkomponisten Hilmar Örn Hilmarsson, dirigenten og komponisten Maria Huld Markan Sigfúsdóttir samt sangeren Steindór Andersen.

Sidstnævnte har specialiseret sig indenfor den gamle islandske rimur-sangtradition, medens Hilmar Örn Hilmarsson har været fremtrædende indenfor islandsk jazz, avantgarde og elektron-musik siden begyndelsen af 1980’erne. I 1991 modtog han den europæiske Felix-pris for musikken til Children of Nature.

Maria Huld Markan Sigfúsdótti studerer komposition og multimedia ved the Iceland Academy of the Arts, og leder samtidig Armina strygekvartetten.

Sigur Rós debuterede blev dannet i 1994, debuterede på cd i 1999 og har siden udgivet yderligere to cd’er, der er blevet internationalt kendt.

Både Steindór Andersen, Hilmar Örn Hilmarsson og Maria Huld Markan Sigfúsdóttir har ved forskellige lejligheder samarbejdet med Sigur Rós. Hrafnagaldur, der er det første værk, som alle fire parter har været involverede i, placerer de gamle tekster i en organisk integration af Sigur Rós’ æteriske musik med Steindór Andersens reciterende rimur-sang.

Værket fik sin førsteopførelse i London’s Barbican concert hall i 2002 af the London Sinfonietta, the Sixteen Chamber Choir, Sigur Rós samt både Steindór Andersen og Hilmar Örn Hilmarsson. Siden hen er værket blevet opført ved Reykjavíks Arts Festival, ved the Olaf Festival in Trondheim og at the Grande Halle de Vilette, Paris i september 2004.