FINLAND
I Finland fejres Nordens dag den 23. marts i Tampere. Vi inviterer til diskussion i Tampere Hall, hvor deltagerne drøfter demokratiets fremtid og spørgsmålet: Hvordan kan vi sikre, at demokratiet styrkes – og ikke svækkes – af de digitale informationsstrømme? Hvilke fora er nødvendige for at værne om den demokratiske dialog?
I løbet af eftermiddagen holder Kim Berg, vicepræsident for Nordisk Råd, en åbningstale, og Elina Kiiski-Kataja, som er en af Sitras førende eksperter, en præsentation om megatrends, som former demokratiets fremtid. Vi kommer også til at høre Tammerforshusets direktør, Paulina Ahokas, fortælle om Nordens betydning for Tampere.
Deltagerne i paneldebatten bliver Olivia Löytänen fra Ungdommens Nordiske Råd (NYC), Vilma Rimpelä, producent på Rare Media, Roger Penter, formand for Finnish Youth Council Alliance, og Reidar Wasenius, AI-forsker på Aalto Universitet.
Efter debatten åbner demokraticaféen for videre samtaler og fælles refleksioner om fremtiden.
Arrangementet afholdes klokken 14.00-16.30. Det arrangeres af Nordisk Ministerråd, Pohjola-Norden, Hanaholmen og Nordisk kulturkontakt.