Mørketallet krymper – nye tal kaster lys over grænsependlingen i Norden

For første gang har statistikinstanserne i de fem lande samarbejdet om at kortlægge arbejdslivet på tværs af grænserne i Norden i rapporten Nordic cross-border statistics.

Opgaven er sværere, end man skulle tro, blandt andet fordi nogle af landene ikke uden videre kan udveksle personlige oplysninger om deres medborgere. 

Af hensyn til det politiske arbejde er det dog vigtigt at få fakta på bordet om, hvor mange der arbejder eller studerer i et naboland – især i grænseregionerne, hvor andelen af grænsependlere blandt de erhvervsaktive kan være helt op til 13 procent.

Indtil nu har mørketallet skabt stor usikkerhed om, hvor høj beskæftigelsen vitterligt er i grænseregionerne, ganske enkelt fordi landenes officielle statistik ikke omfatter bevægelse over landegrænserne.

– Denne usikkerhed kan medføre en markant undervurdering af beskæftigelsen i visse områder. Eftersom en del beskæftigede befinder sig uden for statistikken, kan det også føre til en overvurdering af arbejdsløsheden, siger Kaija Ruotsalaine fra Statistics Finland, som har stået i spidsen for det nordiske statistikprojekt. 

Takket være projektet har man også opdateret uddannelsesinformation for næsten 100.000 nordiske borgere, hvilket giver landene mulighed for at korrigere deres statistik om befolkningens uddannelsesniveau. 

Den officielle statistik over personer, der har uddannet sig i nabolandene, har tidligere været ufuldstændig. 

For grænseregionerne er korrekte tal for, hvor mange medborgere, der arbejder på den anden side af landegrænsen, en forudsætning for at kunne markedsføre regionen og planlægge boliger, skoler og transportmuligheder. 

– Manglen på statistisk underbygget dokumentation påvirker tiltrækningskraften for vores grænseregion, Greater Copenhagen, eftersom vi ikke kan påvise arbejdsmarkedsregionens styrker. Det skaber desuden stor usikkerhed, når vi dimensionerer infrastruktur og uddannelse. For vores skånske kommuner giver det et fejlagtigt billede af beskæftigelse og børnefattigdom, hvilket blandt andet kan føre til fejlprioriterede indsatser, siger Ulrika Geeraedts, som er udviklingsdirektør i Region Skåne.

Samlet set udgør grænsependlerne en lille del af arbejdsstyrken i de nordiske lande, mindre end én procent af den arbejdsføre del af befolkningen. Sverige har den største andel af grænsependlere, og Island er nummer to. 

Rapporten Nordic cross-border statistics viser, at der i 2015 arbejdede 51.000 nordiske borgere på den anden side af en landegrænse. Tre fjerdedele af disse er svenskere, der pendler til Danmark og Norge. 

Norge er også et attraktivt arbejdsmarked for danskere. 63 procent af de danskere, der pendler til et andet land for at arbejde, pendler til Norge, hvilket er en af de mere uventede konklusioner i rapporten.

Ifølge den nye statistik faldt antallet af grænsependlere markant mellem 2015 og 2017. Det er frem for alt de unge svenskeres mindskede pendling til Norge, der giver udslag i statistikken. De svenske pendlere står for størstedelen af pendlingen i Norden. 

Lavere ungdomsarbejdsløshed i Sverige, en svagere norsk krone og konkurrence fra polakker og litauere i byggebranchen er nogle af årsagerne til denne tendens, som er fortsat frem til 2019. 

Samtidig har andelen af danskere, der pendler til Norge, ligget på et stabilt niveau i den samme periode.

– Pendlingsstrømmen mellem landene afhænger af variationer i arbejdsløsheden. Udsving i valutakurser har mindre betydning, men set over længere tid kan variationer i lønniveauerne inden for visse fag bidrage til en del af pendlingen, siger Helge Næsheim fra Statistisk sentralbyrå i Norge, som er en af medforfatterne til Mobilitetsrapporten. 

Grænsependlernes andel af det samlede antal beskæftigede i landene er måske nok lille, men i grænseregionerne kan der være tale om mere end 10 procent af de erhvervsaktive indbyggere.

Vestsverige har den største andel grænsependlere blandt den arbejdsføre del af befolkningen. Her arbejder 13,2 procent på den anden side af landegrænsen. I Sydsverige og det nordlige Finland arbejder cirka 3 procent på den anden side af grænsen.

Rapporten er resultatet af et femårigt samarbejdsprojekt mellem landenes statistikinstanser og omfatter statistik over den grænseoverskridende bevægelighed frem til 2017. 

Der findes ikke statistik for de efterfølgende år, eftersom udveksling af oplysninger mellem landene endnu ikke er omfattet af den løbende generering af national statistik.

Nordisk Ministerråd arbejder på at gøre indsamlingen af statistik på tværs af landegrænserne permanent.