Sådan kommer det nordiske arbejdsmarked ud af krisen

Beskæftigelsesministrene fra de nordiske lande mødtes fredag til et ekstraordinært møde for at sammenligne situationerne på arbejdsmarkederne, når nu landene gradvist åbner igen. Mødet var arrangeret af det danske formandskab. Arbejdsmarkedets parter deltog også i det virtuelle møde. 

I denne situation er det vigtigt, at vi værner om vores fælles nordiske arbejdsmarked, at vi samordner strategierne i vores lande før genstarten og fjerner eventuelle hindringer, som kan opstå, siger Sveriges beskæftigelsesminister, Eva Nordmark.

Ministrene diskuterede, hvad de største udfordringer er netop nu, når arbejdsmarkederne forventes at komme i gang.

På Island, som er Nordens måske vigtigste turistland, blev arbejdsløsheden femdoblet på nogle få uger, da pandemien satte en stopper for flyselskaberne, og rejsebranchen blev ramt af aflysninger.  

 Nu er landet begyndt at åbne op for turisme igen.

– Turismen er afgørende for Island, og vores største fokus er at få den i gang igen. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at det foregår systematisk. Derfor kan det være vigtigt, at vi har fælles nordiske løsninger i forbindelse med genåbningen, siger Islands beskæftigelsesminister, Ásmundur Einar Daðason.

I krisens akutte fase udarbejdede landene på rekordtid økonomiske hjælpepakker for at støtte husholdningerne og kompensere virksomhederne inden for en lang række brancher.

Nordiske beskæftigelsesforskere har allerede påpeget, at hurtige og brede partsaftaler under krisen har vist, at den nordiske model fungerer.

I Danmark blev der for eksempel indgået en trepartsaftale, som betød, at store grupper af lønmodtagere, som ikke kunne arbejde, beholdt deres løn.

Nu handler indsatserne om at begrænse de økonomiske og sociale konsekvenser på længere sigt.

Her spiller uddannelsessatsninger en nøglerolle, understregede Danmarks beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, som var vært for ministermødet.

– Vi ved fra tidligere, at økonomiske kriser rammer dem med mindst uddannelse hårdest. Derfor er uddannelse og opkvalificering det rigtige svar på krisen, for det kommer både de ledige, lønmodtagere og virksomheder til gavn. Vi har netop præsenteret et udspil til en opkvalificeringsreform, hvor ledige blandt andet kan uddanne sig til 10 procent over dagpengesatsen, hvis uddannelsen er indenfor områder med mangel på arbejdskraft, og vi kommer også med flere initiativer på området senere. Det handler om at investere i mennesker som et svar på krisen, siger Peter Hummelgaard.

På mødet diskuterede ministrene også EU-Kommissionens initiativ vedrørende mindsteløn, som har vakt reaktioner i hele Norden.

EU-Kommissionen betragter coronakrisen som endnu en årsag til at fortsætte planerne om en europæisk mindsteløn for at mindske de stigende lønforskelle og fattigdom.

Tidligere i år skrev de nordiske beskæftigelsesministre i et brev til EU-Kommissionen, at en eventuel europæisk mindsteløn ikke må påvirke den nordiske model.

– EU bør støtte den sociale dialog og fastsættelsen af løn via kollektive overenskomster og ikke forudsætte, at der vedtages en lov om mindsteløn for lande, som har velfungerende systemer for kollektive overenskomster. EU-Kommissionen har hidtil understreget, at forslaget ikke kommer til at ændre de nationale systemer, som er baseret på kollektive overenskomster. Det er vigtigt, at man holder fast i dette princip – også i den videre behandling, siger Finlands beskæftigelsesminister, Tuula Haatainen.

Det nordiske samarbejde gennemfører nu en fælles analyse af, hvilke brancher og grupper af mennesker, som er blevet hårdest ramt af konkurser og fyringer – og hvor effektive hjælpepakkerne har været.

Analysen har især fokus på om kvinder og mænd er blevet ramt lige hårdt, og om hjælpepakkerne har taget højde for, at Norden har et kønsopdelt arbejdsmarked. Den skal også undersøge, om bestemte aldersgrupper, lavtuddannede eller personer af udenlandsk herkomst, er blevet hårdere ramt af arbejdsløshed.

Analysen skal være færdig inden årsskiftet.