Tidligere vinder af miljøprisen: Innovative idéer trives i arbejdet mod et bæredygtigt fødevaresystem

Det nordiske fødevaresystem står over for en grøn transformation og jagten er gået ind på at finde de personer og organisationer, som går forrest i arbejdet.

I 2013 vandt Selina Juul Nordisk Råds miljøpris for sit arbejde med at reducere madspild i Danmark. Hun mener, at prisen er mere aktuel end nogensinde og at de nordiske lande spiller en særlig rolle i arbejdet mod mere bæredygtige løsninger i fødevaresystemet.

Selina Juul stiftede forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad tilbage i 2008 og har arbejdet med madspildsproblematikken siden. I dag er hun blandt andet medlem af Europa-Kommissionens vidensplatform om madspild. Hun mener, at arbejdet med et bæredygtigt fødevaresystem er kommet for at blive, og at det kun bliver en mere integreret del af organisationer og virksomheders fokus fremadrettet.

- Jeg tror arbejdet med bæredygtige fødevaresystemer bliver en naturlighed fremadrettet. Vi begynder i større grad at se det som en selvfølge at spise mindre kød og tænke over eksempelvis madspild. Vi er nogle som har råbt op i mange år, men især den unge generation begynder også at gå på gaden nu. Hvis man som virksomhed ikke går op i grøn energi, emballage, genanvendelse, madspild, vil folk undre sig og i højere grad stille sig kritiske. Jeg tror vi kommer til at se, at fremtidens forbrugere vælger den bæredygtige løsning og stiller krav til organisationer, politikere og virksomheder, også på fødevareområdet, forklarer hun.

Alle kan indstille til Nordisk Råds miljøpris og Selina Juul har store forventninger til den endelige gruppe nominerede.

- Inden for fødevaresystemet kan jeg se at ’business as usual’ er død. Organisationer og virksomheder arbejder nu med ’business as unusual’, og mange innovative idéer blomster inden for feltet. Jeg tror vi kommer til at se meget mere genanvendelse og opbrug. Eksempelvis brug af kaffegrums til gødning, fortæller hun.

- Foodtech er også et område hvor der sker rigtig meget for tiden. Brug af overskudsvarme til nedkøling eller teknologi som gør det nemmere for forskellige led i produktionen at tale sammen. Sidst men ikke mindst, så ser jeg også en tendens til, at vi bliver bedre til at bruge eksempelvis skæve agurker og andre grimme fødevarer, som tidligere bare blev smidt ud. En gulerod smager jo godt, selvom den ikke er smuk. Der er rigtig meget potentiale i arbejdet med et mere bæredygtigt fødevaresystem, så jeg glæder mig til at se feltet af nominerede til dette års pris.

Selina Juul har turneret i det meste af verden som ekspert på madspildsområdet, og der er stor interesse for det nordiske arbejde med bæredygtighed.

- Når jeg taler med eksperter og forskere rundt om i verden, så ser man virkelig op til de nordiske lande. Øjnene er rettet mod de nordiske løsninger fortæller hun og uddyber:

- Vi har jo et stort fokus på den grønne livsstil i Norden. Vi kan naturligvis altid gøre det bedre, men vi har allerede rigtig mange gode klimaløsninger. Tag affaldssorteringssystemet i Sverige, fokus på brug af grøn energi i Norge og økologi i Danmark. Det forener det nordiske fællesskab, og det er helt unikt i forhold til resten af verden.

Selina Juul råder den kommende vinder af Nordisk Råds miljøpris til ikke blot at hvile på laurbærrene, men at se prisen som en platform til at nå endnu længere ud.

- Når prisen er vundet og fejret, så skal man i arbejdstøjet. Hele verden holder øje med hvad vi laver i de Nordiske lande og vinderen og resten af de nominerede er jo på sin vis bannerførere for en bevægelse.

Alle kan indstille kandidater til Nordisk Råds miljøpris. Tidsfrist for nomineringer er onsdag den 12. maj. Kandidaten kan være en nordisk virksomhed, en organisation eller en privatperson, som arbejder i Norden og/eller er knyttet til en partner uden for Norden. Kandidatens initiativ skal have et nordisk perspektiv. Sammen med æren følger 300.000 danske kroner.