110. Hanna Katrín Friðriksson (Indlæg)

Information

Speech type
Indlæg
Speech number
110
Speaker role
Midtergruppen
Speech statuses
Waiting for transcription
Date

Præsident. Der er nu en revolution i gang i Iran, hvor unge piger risikerer deres liv ved at kæmpe for det verdensbillede, som vi ønsker at beskytte. Og det er utrolig trist, at situationen nu i 2022 skulle være sådan, at på trods af alle de enorme udfordringer, som verdens nationer står over for, så vælger verdens tyranner at sætte foden ned, når det kommer til pigers og  kvinders frihed, sundhed og velvære.

I oktober 2014 blev Sverige det første land i verden, der lancerede en feministisk udenrigspolitik med et systematisk ligestillingsperspektiv gennem hele den udenrigspolitiske dagsorden. Men nu har Sveriges nye udenrigsminister droppet den banebrydende feministiske udenrigspolitik.

Jeg nåede desværre ikke at komme med en replik tidligere, men det ville være interessant at høre, hvilke fokuspunkter der er i den feministiske udenrigspolitik, altså hvad det indebærer, i forhold til hvilke der ikke vil være synlige i den nye regerings udenrigspolitik - og også at høre, om ministeren ikke er lidt bekymret over det budskab, som den beslutning har, til verden, hvor mange mennesker kæmper mod pigers og kvinders frihed, og også til dem, som kæmper for den. Hvis der er 1 minut til at svare på det, vil jeg være taknemmelig. Tak.