231. Bertel Haarder (Indlæg)

Tak, fru præsident. Tanken om et fælles cyberforsvar var allerede med i Thorvald Stoltenbergs rapport fra for snart mange år siden. Vi har drøftet det grundigt i Præsidiet og fundet et kompromis, hvor et enkelt punkt gik ud. Det synes jeg er et fint kompromis. Der blev også talt meget om det i går i nærværelse af statsministrene. Så der er bred enighed om, at dette har meget høj prioritet. Det er en form for krigsførelse, der desværre også kan finde sted i fredstid, og som vi derfor er nødt til at være langt bedre rustet over for.

Jeg er glad for § 3 i forslaget, som siger, at også lande, der ikke er med i EU eller NATO, naturligvis skal være en integreret del af den fælles nordiske indsats for cyberforsvar. Så tak til Den Konservative Gruppe for initiativet. Mellemgruppen støtter det.

Information

Talenummer
231
Type
Indlæg
Talerrolle
Midtergruppens talsperson
Dato