274. Christian Juhl (Replik)

Information

Speech type
Replik
Speech number
274
Speaker role
Nordisk Grønt Venstre
Date

Tak. Jeg vil gerne sige, at det her forslag meget lignede det forslag, vi havde udarbejdet i Nordisk Grønt Venstre. Det er meget vigtigt, at vi koordinerer indsatsen, men også at vi laver fælles uddannelse og træning, og at vi laver fælles udvikling af både materiel og strategi. Det er sådan, at i den her tid med klimaforandringer vil vores civile beredskab blive udfordret på nye områder, som vi endnu ikke har set. Derfor er det vigtigt, at vi både tager udviklingen af nye områder og træningen med hensyn til de nye udfordringer med. Hvis vi havde haft et fælles beredskab i sommer, er det helt sikkert, vi havde kunnet spare store skovområder og dermed også natur og dyreliv.

Vi ser også en stor mulighed i et fælles kriseberedskab, netop ved at vi kan tage ud i verden og hjælpe der, hvor man ikke selv har kapaciteten til det. Så vi ser store muligheder i det her forslag.