Christian Juhl (Hovedindlæg)

Ungdomsarbejdsløsheden og den manglende uddannelse til unge er en systemfejl. Det er den største svaghed ved markedsøkonomien eller for at sige det lige ud den største fejl ved kapitalismen, og det er der, hvor velfærdsstaten viser, at der stadig væk er store mangler. Jeg mener, at det er en forbrydelse over for unge, at vi ikke formår at planlægge tingene i vores samfund sådan, at alle unge har ret til uddannelse, ret til arbejde. Det burde være en meget grundlæggende ret for alle unge.

Vi kan rejse til månen og lande en raket med millimeters nøjagtighed, men vi kan ikke planlægge ungdommen for de unge, så der er en arbejdsplads eller en uddannelse til dem. Det er en forbrydelse, og det skal vi gøre noget ved og selvfølgelig i fællesskab, når vi kalder os velfærdssamfund. Alle unge skal have adgang til en uddannelse, men ikke nødvendigvis en akademisk uddannelse. Rent faktisk har vi efterhånden for mange akademikere og for få håndværkere i Norden, og vi skal huske, at de unge også skal inspireres til at tage håndværksuddannelserne. Er ordet håndværk forståeligt på andre sprog? Det er godt.

Alle unge skal have ret til en læreplads. I Danmark er der 8.000 unge mennesker, som ikke har ret til at få en læreplads, fordi de private arbejdsgivere ikke føler det som deres pligt at sørge for det. Disse arbejdsgivere skal forpligtes, disse arbejdsgivere skal forstå, at det også er i deres egen interesse, at de uddanner de unge, sådan at de også har nogle unge med kundskaber i den næste generation. Det er, som om arbejdsgivere kun tænker på bundlinjen næste år og ikke om fem år eller om 10 år. Det er et stort problem.

Men jeg er enig i, at vi kan udveksle erfaringer. For eksempel er jobrotationen, hvor ledige kommer ind på en arbejdsplads, imens de ”gamle” arbejdere kommer ud og får efteruddannelse, det bedste redskab, som kan bruges, og et af dem, som i Danmark har vist sig at være blandt de mest effektive.

Tiden løber, og jeg synes, at det så må være nok nu.