Helle Thorning-Schmidt (Hovedindlæg)

Information

Speech type
Hovedindlæg
Speech number
8
Speaker role
Danmarks statsminister
Date

Tak for ordet. Det er herligt at være her; jeg glæder mig til diskussionen.

Vore nordiske lande er jo noget helt særligt. Det tror jeg ikke jeg er den eneste, der får bekræftet, hver gang vi mødes. Vi kan godt lide at være sammen, og der er også mange ting, der binder os sammen – vores værdier er stærke. Men en af de ting, som virkelig binder os sammen, er, at vi i hvert vores samfund og i fællesskab har en fælles overbevisning om, at uddannelse er helt afgørende for vores samfund. Man kan finde mange ting, der forener os, men én ting, der virkelig er særlig, er, at vi er så optaget af det med uddannelse.

Det er vi af mange forskellige årsager. For det første giver uddannelse hver enkelt borger muligheder i livet og en tryghed i forhold til at kunne forsørge sig selv. For det andet er uddannelse til de mange og ikke kun til de få fundamentet under hele vores velfærdssamfund. Vi ved godt, at det er dygtige mennesker, der skal udvikle vores samfund. Og veluddannede befolkninger er også i sig selv en forudsætning for vores demokratis levedygtighed. Det er også derfor, at mere og bedre uddannelse har været drivkraften gennem vores fælles nordiske historie.

Det er 200 år siden, at Danmark indførte undervisningspligt. Der blev sat en milepæl dengang i 1814. Den milepæl betød undervisning til alle børn – rige og fattige, drenge og piger – og jeg er overbevist om, at det blev en væsentlig drivkraft til den frihed, der præger vores samfund den dag i dag, og den lighed, det skabte mellem rig og fattig, men også vejen til mere ligestilling mellem kønnene.

I dag er Norden en af de regioner i verden, der har de bedst uddannede befolkninger. Det er værd at minde hinanden om. Uddannelse er måske det område, hvor vi også er nået allerlængst i integrationen mellem vores lande. Tusinder af unge rejser hvert år til et andet nordisk land for at uddanne sig. København, Aarhus og Aalborg er stadig populære studiebyer for nordiske studerende, og mere end 1.500 danske studerende tager til andre nordiske lande for at gå på universitetet. Jeg så gerne, det var endnu flere, men bare de her tal er også imponerende.

Nu er det jo ikke sådan, at det kun er i Norden, vi er optagede af uddannelse. Det er man heldigvis også andre steder i verden, og det betyder, at overalt i verden intensiverer man investeringerne i uddannelse og viden. Det er også vigtigt, at vi ikke ser det som en trussel, men som en anledning til at gøre os selv endnu dygtigere.

Noget af det, der har inspireret os i vores uddannelsesdiskussion, er for eksempel de finske PISA-tal. Jeg håber også, at vi på samme måde fra dansk side kan inspirere andre i forhold til uddannelse. For to år siden satte vi gang i et projekt, som hedder Ny Nordisk Skole, og målet var at udfordre alle børn og unge, sådan at de bliver så dygtige, som de kan, og at mindske betydningen af vores sociale baggrund i forhold til de faglige resultater. Det her navn – Ny Nordisk Skole – er altså ikke et tilfældigt navn. Det er en anderkendelse af, at i forhold til uddannelse kan vi noget helt særligt i Norden. Vi er nemlig gode til at tænke et sammenhængende børneliv ind i vores uddannelsespolitik. Det gælder, lige fra børnene starter i vuggestuen, til de unge har gennemført deres ungdomsuddannelser. Det, vi ønskede, var at genfinde det bedste i den lange nordiske uddannelsestradition, vi har, for at sikre et stærkt fællesskab med plads til alle og selvfølgelig et højt fagligt niveau.

Ny Nordisk Skole går hånd i hånd med den nye folkeskole, vi har udviklet i Danmark. Det er en folkeskole, hvor lærerne bruger mere tid sammen med børnene, hvor eleverne har fået flere timer i dansk og matematik, de har fået engelsk fra første klasse, og der er nu tid til at få hjælp til lektierne på skolen, og det er især en fordel for de børn, som måske ikke så godt kan få hjælp derhjemme til det her med lektierne. Vi har reformeret vores folkeskole, men vi er ikke stoppet der.

Vi har reformeret vores erhvervsuddannelser, fordi vi vil sikre, at flere unge tager en erhvervsuddannelse, og det vil vi sikre ved at give dem mere og bedre undervisning. Vi har jo også her en fælles udfordring. Der er for få unge, der tager en erhvervsuddannelse, og det er et problem, for vi får brug for unge, som kan være med til at udvikle vores samfund – ikke kun læger og ingeniører, men også salgsassistenter, rørlæggere, malere og alle mulige andre faglige uddannelser. Nu vil vi vende den udvikling i Danmark, og vi håber også at kunne indgå i en nordisk diskussion af det her for at inspirere hinanden.

Det vil sikkert ikke komme bag på nogen, at den danske regering ikke stopper her. Vores næste mål er at reformere vores gymnasier, så de bliver bedre og de unge bliver dygtigere. Hele vores ærinde er at give flere unge en chance for at klare sig godt.

Vi skal jo overtage formandskabet for Nordisk Ministerråd. Jeg kommer tilbage og fortæller om vores prioriteringer, men som I nok kan høre, er jeg dybt optaget af social mobilitet i vores uddannelser. Vi ved, at talent findes alle steder. Det, vi skal sikre, er, at hver enkelt får mulighed for at udfolde sit talent bedst muligt, uanset hvilken familie man kommer fra. Gode uddannelser er og bliver en kerneværdi i vores nordiske samfund, men gode uddannelser kommer ikke af sig selv, og vi skaber dem ikke alene. Derfor er det også en relevant diskussion at tage i vores fællesskab. Vi skal bruge det nordiske samarbejde til at komme længere med at uddanne endnu flere unge meget bedre i fremtiden. Tak for ordet.