Helligdage i Færøerne

Læs om helligdage i Færøerne, lukkedage efter lukkeloven, fridage på arbejdspladser og færøske flagdage og mærkedage.

Helligdagene i Færøerne ligner helligdagene i de andre nordiske lande, men der er forskelle. Skærtorsdag, anden påskedag, store bededag og anden pinsedag er helligdage i Færøerne, selv om de ikke er helligdage i alle nordiske lande. Grundlovsdag er ikke en helligdag, men halv fridag for de fleste. Mange butikker har lukket, og mange har fri.

Hvilke dage er helligdage i Færøerne?

Mange medarbejdere har fri på helligdage, men det afhænger af dit ansættelsesforhold, din kontrakt, personalehåndbog eller overenskomst. Hvis du arbejder på helligdage, kan der gælde særlige regler for løn, tillæg eller erstatningsfrihed.

  • 1. januar: nytårsdag
  • Marts-april: påske: skærtorsdag, langfredag, påskedag og anden påskedag. Påskedag falder tidligst 22. marts og senest 25. april. Store bededag, som falder fjerde fredag efter påske
  • April-juni: Kristi himmelfartsdag. Dagen falder 40 dage efter påskedag, altid på en torsdag; tidligst 30. april og senest 3. juni
  • Maj-juni: pinse: pinsedag og anden pinsedag. Pinsedag falder syvende søndag efter påske: tidligst 10. maj og senest 13. juni
  • 25. december: juledag
  • 26. december: anden juledag

Hvornår skal butikker holde lukket i Færøerne?

Butikker med detailsalg må som hovedregel ikke holde åbent på helligdage. Det gælder dog ikke alle butikker. For eksempel kan mindre dagligvarebutikker være undtaget. Butikke skal også holde lukket på disse dage:

  • 24. december: juleaftensdag
  • 25. april: flagdag, hvis det er en arbejdsdag, så lukker butikker kl. 12

Kan du have fri på andre dage end helligdage?

Nogle dage er ikke helligdage, men kan alligevel være fridage på din arbejdsplads. Det afhænger af din kontrakt, personalehåndbogen eller din overenskomst. Det gælder ofte disse dage:

  • 1. maj: arbejdernes internationale kampdag
  • 5. juni: grundlovsdag (1/2 fridag)
  • 28. juli: Ólavsøkuaftan (1/2 fridag)
  • 29. juli: Ólavsøkudagur
  • 24. december: juleaftensdag
  • 31. december: nytårsaftensdag

Regionale stævner i Færøerne

Der er syv regionale stævner i Færøerne i juni og juli.

Det er folkefest hvor folk i alle aldre kommer sammen.

Færøernes Nationalsport kaproning afholdes ved disse stævner og afsluttes til Ólavsøka.

Der er også tivoli for børn, madboder, fodboldkampe, koncerter, fællessang og kædedans.

De lokale butikker kan vælge at lukke tidligt, for at deltage i festlighederne.

 

Norðoyastevna i Klaksvík er den første store stævne i sommersæsonen, og start på kaproningsåret, siden er der Eystanstevna, Jóansøka, Fjarðastevna, Vestanstevna, Sundalagsstevna og til sidst en afslutning med Ólavsøka i hovedstaden Tórshavn.

Andre fejringer og mærkedage i Færøerne

  • Februar-marts: fastelavn falder syvende søndag før påskedag; tidligst 1. februar og senest 7. marts
  • 5. januar: trettende aften - i nogle bygder danses der kædedans
  • 2. februar: kyndelmisse - afslutning af kædedanssæsonen
  • 23. marts: Nordens dag
  • Anden søndag i maj: mors dag i Danmark, Finland, Færøerne, Grønland og Island. I Norge er mors dag anden søndag i februar, og i Sverige er det sidste søndag i maj
  • 5. juni: fars dag i Danmark. I Finland, Island, Norge og Sverige fejres dagen anden søndag i november

 

Mere information

Spørg Info Norden

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du er stødt på hindringer i et nordisk land, kan du udfylde vores kontaktformular.

OBS! Hvis du har spørgsmål om behandlingen af en konkret sag eller ansøgning eller andre personlige forhold, skal du kontakte den relevante myndighed.