Robuste regioner – nøglen til et socialt bæredygtigt Norden

Bor du i et finsk landdistrikt eller en svensk storby, en dansk grænseregion eller en islandsk kystby eller på en norsk ø? Det har betydning for din adgang til arbejde, kompetenceudvikling, transportmuligheder, servicetilbud og ikke mindst dine fremtidsudsigter.

Voksende sociale og økonomiske forskelle er en tendens både i og mellem de nordiske lande. Det giver Nordens byer, landområder og regioner forskellige forudsætninger for at håndtere store forandringer såsom virksomhedslukninger og pandemier. 

Nogle regioner i Norden vil hurtigt komme sig efter COVID-19-krisen, mens andre får langvarige mén i form af underskud, arbejdsløshed og mindskede skatteindtægter.

Derfor er det et centralt mål i Nordisk Ministerråds nye samarbejdsprogram for regionalpolitik at skabe økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige regioner, som er mere modstandsdygtige over for kriser.

De to andre strategiske samarbejdsområder i de kommende fire år er grøn og inkluderende byplanlægning og udvikling af landdistrikter.

Her vil det regionalpolitiske samarbejde komme til at spille en vigtig rolle i arbejdet med at indfri visionen om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region.

Den vision, der blev vedtaget af statsministrene i efteråret 2019, omsættes nu til handlingsplaner og afspejles i de nye samarbejdsprogrammer for alle politikområder.

– Uanset om man bor i et tyndtbefolket område eller i storbyen, skal man som borger have mulighed for at deltage i omstillingen. Vi er nødt til at udarbejde en politik, som er baseret på regionale fordele og lokal tilpasningsevne, siger Norges distrikts- og digitaliseringsminister Linda Hofstad Helleland.

Grøn og inkluderende byplanlægning handler om at bygge kompakte byer med kort afstand mellem bolig, servicetilbud og arbejdsplads. Målet er mindre klimabelastning og mindre social opdeling.

Grøn og inkluderende udvikling af landdistrikter handler blandt andet om adgangen til kompetence i tyndtbefolkede områder.

For at skabe gode forudsætninger for bæredygtig virksomhedsdrift inden for blandt andet havbrug, mineraludvinding, cirkulær økonomi, energi og bioøkonomi skal der findes kompetent arbejdskraft i de tyndtbefolkede områder.

Det kræver miljøvenlige transportmuligheder, attraktive boliger og digital teknik. Ellers er der en risiko for, at landdistrikterne rammes hårdere af den grønne omstilling.

– En grøn omstilling skaber forretningsmuligheder inden for blandt andet cirkulær økonomi, energiforsyning og bioøkonomi i de nordiske lande. Ved hjælp af smart specialisering og regionalt lederskab kan vi styrke samarbejdet mellem nordiske klynger og innovationsøkosystemer med henblik på at skabe et grønnere og mere konkurrencedygtigt Norden, siger Mika Lintilä, som er Finlands erhvervsminister og kommende formand for Nordisk Ministerråd for regionalpolitik i 2021.

Det regionalpolitiske samarbejde skal resultere i ny viden, som lande, regioner og kommuner kan basere deres politik på.

En stor del af arbejdet med at finde frem til viden om regional udvikling foregår på det nordiske forskningscenter Nordregio samt i tre temagrupper med ansvar for hvert sit prioriterede område.