Værdierne fra Ny Nordisk Mad et emne på COP22

21.11.16 | Nyhed
Food event at COP22 in Marrakech
Photographer
Terje Heiestad/NordForsk
På COP22 har Nordisk Ministerråd fremhævet lokal og sæsonbestemt fødevareproduktion, en af grundpillerne i Ny Nordisk Mad-filosofien, som et middel til at nå målene i Paris-aftalen.

Den 12. november afholdt Nordisk Ministerråd et arrangement, hvor man fremhævede vigtigheden af byhaver og bevarelsen af biodiversitet, hvis man vil udvikle fødevaresystemer, som er i stand til at modstå presset fra en hastigt voksende befolkning, som bliver mere og mere urbaniseret.

Store muligheder i lokal og bæredygtig fødevareproduktion

Ny Nordisk Mads manifest, som skabte grundlaget for den yderst succesfulde Ny Nordisk Mad-bevægelse, lægger vægt på værdien af rene, friske og lokalproducerede sæsonbetonede fødevarer og en mere bæredygtig fødevareproduktion. Siden 2004 har manifestets principper været drivkraft for en forbløffende vækst i fødevareinnovation med afsæt i lokale og traditionelle nordiske afgrøder. Byhaver er baseret på de selvsamme værdier og vinder stadig større indpas over hele verden – de er sågar blevet en integreret del af byplanlægningsstrategier og befolknings livsstil i de nordiske byer.

Innovative partnerskaber mellem byer og deres opland giver gensidigt gunstige muligheder for at skabe fødevaresystemer præget af større miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.


Ifølge Nordisk Ministerråds generalsekretær Dagfinn Høybråten er byhavernes fremmarch symptomatisk for det gennemgribende skifte i folks syn på mad, der har fundet sted i de nordiske byer, hvor en ny hverdagskost er ved at tage form.

“Indbyggerne i byerne er interesseret i byhaver og efterspørger i høj grad også innovative og bæredygtige fødevarer fra landområder,” udtaler Høybråten og tilføjer, at dette skaber bæredygtig vækst og beskæftigelse i landområderne. ”Innovative partnerskaber mellem byer og deres opland giver gensidigt gunstige muligheder for at skabe fødevaresystemer præget af større miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Nordisk Ministerråd støtter denne udvikling i de nordiske byer, og vores ambition er at demonstrere de bedste eksempler på bæredygtig fødevarepolitik i byområder for resten af verden.”

Byerne skal skride til handling for at øge fødevaresikkerheden

Verdensbanken forudser, at befolkningen i byerne vil runde 6 milliarder i 2045. Ifølge FAO vil klimaforandringerne have en direkte indvirkning på fødevaresikkerheden i de voksende byområder, hvorfor byerne må skride ind over for fødevarespild og øge tilgængeligheden af sund mad, samtidig med at de reducerer klimaudledningen fra fødevaretransport.

“Vores byer har en stolt tradition for at producere fødevarer og dyrke grøntsager, ofte som en reaktion på ressourceknaphed i krisetider,” siger Signe Voltelen, som er byhavekonsulent hos SLOW. “I dag er konteksten en anden. Vi står over for alvorlige klimaproblemer og er nødt til at reagere på demografiske forandringer, i og med at der i dag bor flere mennesker i byerne end i landområderne.”

Ud over at bidrage til en mere social og attraktiv bymæssig livsstil tager byhaver også fat på nogle af de vigtigste punkter på den samfundsmæssige dagsorden. Kernen i byhaver er lokal og bæredygtig fødevareproduktion, men de kan også bidrage til klimamodvirkning og -tilpasning og til at løse sundhedsmæssige udfordringer, herunder livsstilssygdomme såsom fedme og diabetes.

Forskning viser, at udledningen for hvert kilo grøntsager, der dyrkes i en byhave ved hjælp af husspildevand og komposteret organisk affald, er to kilo lavere sammenlignet med en tilsvarende mængde grøntsager købt i en butik. “Derudover kan byhaver spille en rolle i forhold til klimatilpasningstiltag, der fungerer som et modtræk til de stadig hyppigere skybrud i byområderne,” siger Voltelen. “Grønne tage kan anvendes til at forsinke afstrømningen og forhindre, at kloakkerne løber over.”

Byhaver bør spille en central rolle i forhold til at øge den bymæssige befolknings bevidsthed om værdien af gode, lokalproducerede og sæsonbetonede afgrøder og styrke relationen mellem forbrugerne i byerne og de fødevareproducerende landdistrikter.


Byhaver øger bevidstheden om lokale afgrøder af høj kvalitet

“Byhaver kan ikke i sig selv forsyne hele byer med lokalproducerede afgrøder,” siger Kristian Skaarup, som er medstifter af Danmarks første tagfarm, ØsterGRO. ”Byhaver bør spille en central rolle i forhold til at øge den bymæssige befolknings bevidsthed om værdien af gode, lokalproducerede og sæsonbetonede afgrøder og styrke relationen mellem forbrugerne i byerne og de fødevareproducerende landdistrikter.”

Byhavekonceptet oplever et boom over hele verden, og de nordiske byer er ingen undtagelse. Ud over ØsterGRO kan også nævnes andre fremtrædende eksempler såsom Ekostaden Augustenborg, et bæredygtigt bysamfund i Malmø, samt tagfarmen og restauranten Sveavägen 44 i Stockholm.

’New Nordic Food goes Moroccan’

Med arrangementet ”New Nordic Food goes Moroccan – urban farming at COP22” ønskede Nordisk Ministerråd at demonstrere værdien af Ny Nordisk Mad og den støt voksende byhavebevægelse og samtidig hædre den stærke marokkanske landbrugstradition.

“Principperne i Ny Nordisk Mad-manifestet kan gøres gældende overalt: at bruge økologiske afgrøder, der er i sæson, med stor bevidsthed om produktionens sociale og bæredygtighedsmæssige aspekter,” siger Michael Funch, som er Nordisk Ministerråds COP22-projektleder. “Set i lyset af hvor vigtig fødevareproduktionen er i forhold til klimaforandringsdagsordenen, syntes vi, at det var oplagt at tage Ny Nordisk Mad med til Marokko.”

Et af hovedformålene var at vise de indbyrdes forbindelser mellem Norden og Marokko, eftersom mange af vores planter og køkkenhavesorter har dybe rødder i Nordafrika.

I forbindelse med arrangementet sammensatte SLOW en fire-retters menu skabt af de afgrøder og råvarer, der var i sæson i Marrakesh. Alle ingredienser var biodynamiske og økologiske og produceret på de nærliggende marker af lokale bønder og fødevareproducenter.

“Hver ret afspejlede Ny Nordisk Mad-værdierne og forskellige byhaveprojekter i Norden og i Marokko,” siger Voltelen. ”Et af hovedformålene var at vise de indbyrdes forbindelser mellem Norden og Marokko, eftersom mange af vores planter og køkkenhavesorter har dybe rødder i Nordafrika.”

Bevarelse af biodiversitet – afgørende for den globale fødevaresikkerhed

Et andet værdifuldt aspekt ved byhavekulturen er dens bidrag til at bevare biodiversiteten. Voltelen har været aktiv i en gruppe byfarmere, der har kæmpet for at få ændret den danske og europæiske frølovgivning, som indtil for nylig forbød udveksling af frø mellem bønder.

“Det er en naturlig cyklus at indsamle frø og dele dem bønderne imellem,” siger hun. “Når man høster frø fra sine egne planter og bruger dem lokalt og regionalt, tilpasser frøene sig efter det lokale miljø, som de vokser i, forandringer i klimaforhold og de sygdomme, som de bliver udsat for. Det er den bedste måde at bevare et robust frø på.”

Nordisk Genressourcecenter (NordGen) spiller en vigtig rolle for bevarelse og bæredygtig brug af nordiske frø og plantesorter. Centret arbejder med to typer bevarelse: in-situ, hvor frøene bevares i naturen og på landbrug, og en genbank, hvor frøene deponeres og fryses ned. NordGens genbank indeholder i dag 35.500 nordiske frøvarianter og 580 sorter.

Når man høster frø fra sine egne planter og bruger dem lokalt og regionalt, tilpasser frøene sig efter det lokale miljø, som de vokser i, forandringer i klimaforhold og de sygdomme, som de bliver udsat for. Det er den bedste måde at bevare et robust frø på.

“Vi har et stort ansvar for at bevare disse frø til nutidens og fremtidens generationer,” siger Lise Lykke Steffensen, som er direktør for NordGen. ”Den nordiske vækstkultivering er under pres, og vi kan ikke regne med at kunne anvende genetisk materiale fra andre områder. Vi har brug for planter, der kan leve og vokse under nordiske klimaforhold præget af lyse sommernætter og mørke vintre.”

’New Nordic Food goes Moroccan’ var en del af det omfattende nordiske program på COP22. Alle arrangementer fra den nordiske pavillon, New Nordic Climate Solutions, kan ses på Nordisk Ministerråds COP22-websted.