Kan tang blive fremtidens protein i Norden?

I takt med at presset stiger på de globale fødevaresystemer, fremstår tang som en stadig mere lovende havressource, som potentielt kan understøtte både bæredygtigheden og fødevaresikkerheden i Norden. Hvad nu, hvis en del af løsningen til at skabe mere bæredygtige og modstandsdygtige fødevaresystemer vokser langs vores kyster? 

De globale fødevaresystemer er under et stigende pres på grund af klimaforandringer, geopolitisk uro og stigende efterspørgsel, og de nordiske lande leder derfor efter bæredygtige og lokalt tilgængelige proteinkilder – også i havet. I denne sammenhæng har tang vist sig at være et potentielt alternativ. 

Selvom den ikke kan stå alene som en løsning på proteinforsyningen, har tang potentiale til at understøtte bæredygtig forvaltning af havene, diversificering og modstandsdygtighed i de nordiske fødevaresystemer – især når den kombineres med andre plante- og havbaserede ressourcer.  

Ifølge rapporten Seaweeds for food: from production to consumer kan tang fungere som en værdifuld fødevare. Den har et lavt kalorieindhold, men indeholder mange mikronæringsstoffer, og visse sorter – især rød tang – har et proteinindhold, som det man finder i bælgfrugter, bønner og soja.  

Rapporten fremhæver dog også flere centrale udfordringer. Jodindholdet begrænser mængden af brun tang, der er sikker at indtage, og en anden vigtig faktor er forbrugeraccept: Smag, udseende og konsistens vil være afgørende for, om tang slår igennem hos forbrugerne.  

Ifølge undersøgelsen er der behov for yderligere forskning, blandt andet undersøgelser med mennesker, så man får en bedre forståelse af sundhedseffekterne, sikre niveauer for indtagelse og forbrugeraccept, inden tang kan blive et almindeligt indslag på de nordiske middagsborde.  

Rapporten konkluderer, at med de rigtige rammer vil tang kunne blive mere end en nicheingrediens og i stedet en værdifuld bestanddel i mere modstandsdygtige og bæredygtige fødevaresystemer i Norden med afsæt i havene omkring os.