Hugi Guðmundsson, Hilmar Jensson, Sverrir Guðjónsson, Matthias Hemstock, Joshue Ott

Solar5
“Solar5: Journey to the Center of Sound” er komponeret og opført af Hugi Guðmundsson, Hilmar Jensson, Sverrir Guðjónsson og Matthias Hemstock med interaktive visuelle effekter af Joshue Ott.

“Solar5:Journey to the Center of Sound” er komponeret og opført af Hugi Guðmundsson, Hilmar Jensson, Sverrir Guðjónsson og Matthias Hemstock med interaktive visuelle effekter af Joshue Ott. Værket udforsker grænserne mellem strengt komponeret materiale og ”realtime komposition”, komposition og performancekunst, men også mellem publikum og de optrædende. Komponisterne har meget forskellige baggrunde og repræsenterer forskellige genrer (klassisk, jazz, fri improvisation), og de samarbejdede om Solar5 i to år. Her indsamlede de lydmateriale fra forskellige kilder, blandt andet gejsere, sand, sten og stemmer under vand. Bagefter blev materialet brugt som grundlag for kompositionen. Værket er en rejse på flere planer og opføres fem forskellige steder i salen. De optrædende bevæger sig mellem fem forskellige lydstationer, som de langsomt vækker til live et efter et. Ved slutningen af forestillingen fortsætter stationerne med at runge, og publikum inviteres til at interagere med dem via bevægelsessensorer, iPads, hjemmelavede instrumenter osv. Dette forvandler forestillingen til en interaktiv installation. Solar5 er en dynamisk komposition, og uropførelsen fandt sted i Harpa Concert Hall i Island, hvis spektakulære glasfacade har været en inspirationskilde til værket. Forestillingen og skabelsen af værket har været mulig takket være gavmild støtte fra følgende fonde: Styrktarsjóður SUT og Ruthar Hermanns, Listamannalaun, 365 Miðlar.