Kunsten at græde i kor

Kunsten at græde i kor
Fotograf
© All rights reserved.Stills Photographer Søren Rønholt
Den danske film 'Kunsten at græde i kor' får Nordisk Råds Filmpris 2007. Prisen deles mellem Peter Schønau Fog som er instruktør, Bo hr. Hansen som er manuskriptforfatter og Thomas Stenderup som er producent. Filmen er baseret på en roman af Erling Jepsen.

Filmen 'Kunsten at græde i kor' har allerede vundet flere filmpriser siden premieren sidste år ved Toronto International Film Festival.

Filmen er også det danske forslag til en Oscar-nominering for bedste udenlandske film. Den er desuden med blandt de 42 film som Det Europæiske Filmakademi har forslået som kandidater til European Film Awards 2007.

Juryen begrunder sit valg på følgende måde:

"Set gennem en ung drengs øjne skildres absurditeten og også grusomheden ved familielivet med en lakonisk humor. Filmen er foruroligende og underholdende på samme tid og behandler på en skarp og menneskelig måde det vanskelige tema som børnemisbrug er. Den afslører uden omsvøb de undertrykkende kræfter som gemmer sig under den polerede overflade i en lille by på landet".

Nordisk Råds Filmpris på 350.000 danske kroner (cirka 47.000 euro) blev overrakt ved en ceremoni i forbindelse med Nordisk Råds årlige session i Oslo onsdag den 31. oktober.

Vinderne af Nordisk Råds Filmpris 2007 blev præsenteret ved en pressekonference på Det Danske Filminstitut den 9. oktober.