Lars Karlsson

Lars Karlsson
Photographer
Lars Karlsson
Nomineret for værket ”Sju sånger till text av Pär Lagerkvist”

Den ålandske komponist og musiker Lars Karlsson har i mange år haft virke i Helsinki, hvor han også har undervist i satslære, historie og komposition ved Sibelius-Akademin. Hans arbejde omfatter et væld af værker for vokal, orkester, kammerensembler og soloinstrumenter.
Sju sånger till text av Pär Lagerkvist blev i 2012 uropført af barytonsangeren Gabriel Suovanen og Laplands kammerorkester under ledelse af John Storgårds.

Komponisten skriver: ”... jeg starter i det unge menneskes livsangst, Ångest är min arvedel, og afslutter værket med den syvende sang, Mitt träd är pinjen, hvori det modne menneske møder det med længsel ventede lys efter en opslidende rejse gennem livet. Jeg håndplukkede teksterne med udgangspunkt i min planlagte ”livsrejse”, men opdagede, at jo mere jeg nærmere mig de lysere tekster, desto ældre blev Lagerkvist. Ångest är min arvedel er en ungdomstekst, og Mitt träd är pinjen er skrevet af den modne mester”.