Mary Ailonieida Sombán Mari
Mary Ailonieida Sombán Mari
Med sin rasende lyrik trækker forfatter, digter og billedkunstner Mary Ailonieida Sombán Mari os ind i samernes oplevelse af magtmisbrug, racisme og foragt fra myndighedernes side.
Første del af bogen – Leve blant reptiler – er på norsk, og den anden delen – Beaivváš mánát – er på nordsamisk. Begge sprog byder på tidsbilleder, som åbner læserens øjne og giver indsigt til den ikke-samiske læser og empowerment til den samiske.
Digtene møder os som vandfald af ord, som stiller spørgsmål til den smertefulde historie:
Lea go sápmelaš / goas ge čállán / dážii dakkár lágaid / ahte visot gullá sutnje / ja álo de beassá dáža njeaidit dikkis / danne go ieš lea čállán visot lágaid?” (Fra digtet Dás ii leat dárustit, s. 61)
(“Har samene / noen gang skrevet / sånne lover for nordmannen, / at alt tilhører dem, / for dermed å kunne sable ned nordmannen i retten / siden de selv har skrevet lovene?” (Fra prologen Da de brente meg levende på noaidebålet, s. 17))
Bogen er samtidig en hyldest til solen og landskabet som en spirituel kraft og en kilde til liv, og den er en hyldest til åndeligheden, som har været og stadig udgør grundlaget for en samisk livsform.
juoiggas nana luđiid / mat bistet / agibeaivái / ja vel duobbeliidda / gos mii oktii / bođiimet, Beaivváža mánát” (Fra diktet Buohkaid buhtes luondu, s. 65)
("joik kraftfulle joiker / som varer / i all evighet / og enda lenger / der vi en gang / kom fra, Solens barn")
Visuelt er bogen som et smykke, med guldomslag, og med forfatterens/kunstnerens egne stærke kunstbilleder, som hvirvler læseren med sig i en kaskade af farver. Bogen blev i 2021 kåret til årets smukkeste bog af Grafill i Norge Bogen kan læses på nettet, og der følger også en joik med.
De besnærende billeder passer godt til de kompromisløse digte, og Mary Ailonieida Sombán Mari bryder virkelig ud af den trange kasse, som ofte begrænser forfattere, som ikke tilhører majoriteten, og som ønsker at få deres fortælling ud:
Mis ii lean goassige / makkárge / agenda singuin / ahte nubbi olmmoš nu /ráfi haga / juos juoba leš ge olmmoš / galbmavarat repeŋilljá / olmmošmeahttun / dovdduid haga" (Fra digtet Dás ii leat dárustit, s. 61)
("Vi hadde aldri noen / agenda med dem / å gjøre et annet menneske / så fredløst / hvis de nå er mennesker / disse kaldblodige reptilene / så umenneskelige / og følelsesløse / som de er" (Fra prologen Da de brente meg levende på noaidebålet, s. 17))
Digtene fremmaner den manglende humanisme i fortidens ideologi, men de trækker samtidig tråde til situationen i dag:
Juos dáruiduhttin ii livčče leamaš / de min girjerádjosat / livčče dievva / vássán čálliiguin / min iežamet Ibsen / livččii lean Strindberga / geas ledje sámi váhnemat (Fra digtet Govadas baldon olbmot, s. 52)
(”Hvis fornorskningen ikke hadde vært / så hadde våre bibliotek / vært fulle / av fortidens forfattere / vi hadde hatt vår Ibsen / vi hadde hatt en Strindberg / med samiske foreldre”)
Mary Ailonieida Sombán Mari har været en samisksproget pioner inden for flere litterære genrer, og hun har udgivet mange solide værker i løbet af sit forfatterskab – blandt andet den første børnebog på samisk: Ámmul ja alit oarbmælli (1976, norsk oversættelse Ámmul og den blå kusinen, 1977) og den første samiske erotiske roman, Bajándávgi (2004), fortalt fra et kvindeperspektiv.
Hun blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris i 2016 for børne- og ungdomsbogen Čerbmen Bizi / Reinkalven Lille Bizi og i 2013 til Hedda-prisen for teaterstykket Stáinnak / The White Reindeer. Mary Ailonieida Sombán Mari var også blandt de samiske forfatterpionerer, som i 1979 etablerede Sámi Girječálliid Searvi (SGS) (Samisk Forfatterforening).