Þuriður Jónsdóttir

Når man lytter til Þuriður Jónsdóttir’s nominerede værk, Flow and Fusion, for orkester, slagtøj og elektronisk bearbejdede lyde, kan man let komme til at tænke på nogle af Ligeti’s orkesterværker, fx Apparitions og Atmosphères.

Ved at studere partituret fremgår det imidlertid hurtigt, at Jónsdóttir’s værk ikke bygger på en tilsvarende mikropolyfoni (som hos Ligeti), men på changerende akkordomlægninger, der bestandig overlapper og afløser hinanden, farvet af bl.a. flageoletter i strygerne og indskud af elektronisk bearbejde lyde.

Jónsdóttir’s komposition er et raffineret og intenst klangstudie med kun ringe antydninger af puls og rytmisk fremdrift.

De elektroniske komponenter i værket er bearbejdede ved konservatoriet i Bologna, hvortil Jónsdóttir flyttede i 1989 for her at studere komposition og electronics hos Landuzzi, Guarnieri og Camilleri, samt færdiggøre de fløjtestudier, hun havde påbegyndt ved the Reykjavík Conservatory of Music. I 1992 deltog Jónsdóttir i et kursus hos Donatoni, og 1995-96 modtog hun undervisning i komposition hos Solbiati i Novara.

Relationen mellem akustisk og elektronisk musik udforsker Jónsdóttir i en række værker, heriblandt ét hvor hun selv medvirker som solo-fløjtenist, men også i værker for kor eller orkester med [electronics].

Kompositioner af Þuriður Jónsdóttir er blevet opført ved festivaler i Island og Europa, bl.a. Présence i Paris, Musica Nova i København, OENM i Salzburg og Musica sui più dimensioni i Palermo. Hun har skrevet bestillingsværker til fx Radio France og til Caput Ensemble, og er to gange nomineret til the Icelandic Music Price.

Det nominerede værk, Flow and Fusion, blev i 2004 udvalgt the ROSTRUM of composers i Paris.