Verneri Pohjola

Verneri Pohjola

Verneri Pohjola 

Photographer
Perttu Saksa
Verneri Pohjola er en af de 13 nominerede til Nordisk Råds musikpris 2021.

Motivering:

Verneri Pohjola (f. 1977) er en af de mest kreative, særegne og respekterede solister inden for europæisk jazz. Han er en udtryksfuld trompetvirtuos, som behersker selv de mindste nuancer og effekter, en komponist med en unik stemme, improvisator og ensembleleder. I godt ti år har han haft en imponerende karriere med internationale turnéer og albumudgivelser.

Hans albumproduktion har hele tiden udviklet sig. Fra den fine indledning (debutalbummet Aurora, 2009) har han bevæget sig mod jazzens kerne med et mere og mere modent og perfektioneret udtryk. Pohjolas seneste kvartetalbum, The Dead Don't Dream (2020), kan betragtes som den hidtidige kulmination på hans solokarriere.

Ensemblearbejdet er gennemført og udgør en kraftfuld og frisk dialog mellem musikerne, som nuanceres af elektroniske effekter. I en helt naturlig solistrolle leder Verneri Pohjola helheden, og hans spil er blevet beskrevet som emotionel intelligens, som en menneskelig stemme.